Gå til hoved-indhold
Fra venstre er det Lars Søndergaard, messechef i MESSE C Fredericia, Arne Bøge, direktør i Bøges Både ApS, Kenth Jørgensen, medejer i Jørgensen & Dahl A/S samt de to glade vindere, Mogens og Anette Pedersen fra Sønderborg. Foto: Fredericia Boat ShowKort Nyt
Fra venstre er det Lars Søndergaard, messechef i MESSE C Fredericia, Arne Bøge, direktør i Bøges Både ApS, Kenth Jørgensen, medejer i Jørgensen & Dahl A/S samt de to glade vindere, Mogens og Anette Pedersen fra Sønderborg. Foto: Fredericia Boat Show

Sønderborg-ægtepar løb med båd-gevinst til 125.000 kr.

Heldige gæster på Fredericia Boat Show fik mandag overrakt en spritny båd, motor og trailer fra Jørgensen & Dahl A/S til en samlet værdi på 125.000 kroner

Af Sara Sulkjær |

Mogens og Anette Pedersen fra Dybbøl nær Sønderborg fik sig en gevaldig overraskelse, da de søndag 5. marts var på vej hjem fra et besøg på Fredericia Boat Show.

De fik nemlig et opkald fra messechef Lars Søndergaard, som kunne fortælle, at de blandt godt 11.000 købere af online-billetter til bådudstillingen netop var blevet udtrukket som vindere af en bådpakke fra Jørgensen & Dahl A/S til en værdi af 125.000 kroner. 

Jubel i bilen

Meldingen vakte naturligt nok jubel i bilen hos ægteparret og deres to børnebørn på seks og ti år.

- Det er en helt fantastisk præmie. Men der gik lige lidt tid, før det gik op for os, hvad der var sket. Jeg troede først, vi havde vundet nogle redningsveste, fortæller Anette Pedersen med et smil. 

Ægtefællen Mogens havde godt nok set, der var en båd på højkant, men han havde ikke hæftet sig videre ved det. 

- Jeg tænkte, at den vinder jeg jo alligevel ikke, fortæller Mogens Pedersen, der til daglig er kunderådgiver i Arbejdernes Landsbank i Sønderborg, i en pressemeddelelse.

Rift om båden

Mandag 13. marts var der så officiel overrækkelse af præmien hos Bøges Både i Lunderskov. Der er tale om en Quicksilver 455 Cabin komplet med stor Mercury motor og bådtrailer fra Brenderup.

Mogens og Anette Pedersen er flittige brugere af deres Bavaria 38 sejlbåd, som de ofte sejler til blandt andet Flensborg, Gelting og Kappeln i. Men de glæder sig til at prøve den rappe Quicksilver af:

- Børn og børnebørn har også allerede lagt billet ind på, at de meget gerne vil prøve båden, så der skal nok blive rift om den. Men mon ikke det bliver "moffe", der skal passe den, griner Mogens Pedersen, inden han triller sydover med den flotte gevinst på krogen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader