Gå til hoved-indhold
Mere viden er en eftertragtet varer blandt sejleren, som strømmer til Åbent Hus i Horsens. Foto: Marinecenter HorsensKort Nyt
Mere viden er en eftertragtet varer blandt sejleren, som strømmer til Åbent Hus i Horsens. Foto: Marinecenter Horsens

Kom på gratis motor- og glasfiberkurser i Horsens

Sejlere er vilde med gratis events, erfarer Marinecenter Horsens. Derfor udvider centeret i år med hele tre gratis kurser til Åbent Hus 8. april.

Af Sara Sulkjær |

Besøgende bliver ikke blot mødt af rabatter, konkurrencer samt gratis øl og vand, når Havneservice Marinecenter Horsens åbner dørene til Åbent Hus. Også gratis events er nemlig på programmet 8. april: 

- Meningen med disse kurser er at give både nybegyndere og erfarne sejlere viden, og alle kurser er for både mænd og kvinder, forklarer Claus Brodersen fra Havneservice i en pressemeddelelse. 

Laver nye tiltag

I år skal de gratis kurser og den mere viden til besøgende atter være et trækplaster. 

Et trækplaster, som har været på programmet samtlige af de fire år, hvor Åbent Hus-dagen har været skrevet i kalenderbladet.  

- Vi forsøger hele tiden at bevæge os og lave nye tiltag, så folk går derfra med en følelse af, at de har haft nogle hyggelige timer og samtidig har fået noget viden eller en oplevelse med hjem, forklarer Claus Brodersen og fortsætter:

- Der er gode tilbud, men jeg tror, at det er vores events, der trækker, og som gør en forskel. 

Kommer fra hele landet

Events, som i år består af tre separate gratis kurser omkring vedligehold, pleje og behandling af glasfiberskrog, glasfiberkursus samt et motorkursus, hvor fejl, som man særligt skal være opmærksom på, bliver gennemgået. Tilmelding er nødvendigt.

Derudover er flere leverandører og eksperter i huset, så de besøgende også derigennem kan få svar på spørgsmål.  

Med dette har Havneservice tilsyneladende fundet en mulig nøgle til sejlernes lyst til messer og arrangementer. 

- Folk kommer kørende fra hele landet, hvilket beviser over for os, at der er behov for sådanne arrangementer, slutter Claus Brodersen. 

Åbent Hus-arrangementet finder sted 8. april kl. 10-16 på Jens Hjernøes Vej 14, Horsens. Læs mere på på havneservice.dk samt Facebook.  

Motor
content-loader
content-loader
content-loader