VINTER I SEJLKLUBBEN –TID FOR CARBON3 FOREDRAG.

FOTO: Carbon3

Isen er begyndt at lukke de Danske havne, men for Carbon3 holdet er det højsæson for foredragsaktiviteterne.

Mens Boot 2012 bød på Carbon3 foredrag til de europæiske sejlere på verdens største bådudstilling, har også de Danske sejlklubber og foreninger gode vinteraktiviteter.

Og nogle vælger at høre mere om Carbon3 holdet og vores første sæson.

”Vi havde Jakob Groth ude til et foredrag om Carbon 3′s færd rundt om Sjælland. Han havde publikums fulde opmærksomhed fra han kom til han efter næsten tre timers spændende foredrag afsluttede. Det var med en god portion fynsk beskedenhed at Jakob fortalte om hvordan deres drøm var blevet til virkelighed og vi er rigtig glade for at vi fik lov til at høre om deres eventyr i Svanemøllekredsen.” siger Charlotte Andersen, Formand for Svanemøllekredsen.

”Hos Carbon3 er vi glade for at få lov at fortælle om vores projekt, og vi er derfor taknemmelige for at blive inviteret ud i klubberne til vinterarrangementer” siger Carbon3 medejer Jonas Pedersen.