Gå til hoved-indhold

Stærkt comeback af Søren Dulong udløser VM-bronze i Contender

Hellerup-sejleren sluttede med to første- og en tredjeplads. Lille tysker vandt letvejrstævnet med 127 Contender-joller.

Sløj dansk start for Søren Dulong til VM i Contender

Den engelske veteran og sejlmager Graham Scott har lagt sig i spidsen af VM i Contender, hvor vinden er vældig let. Det danske håb Søren Dulong fra Hellerup er lige nu på en 34. plads.

Rindom efter VM-guld i Japan: Vild og uvirkelig følelse

- Ved topmærket er jeg pludselig næstsidst, uden jeg helt forstår hvorfor. Det hele vender så på andet opkryds, hvor jeg går modsat feltet og får et kæmpe tryk. Det er nok det vildeste comeback, jeg har oplevet, fortæller Anne-Marie Rindom nu fra Japan.

BREAKING fra Japan - Anne-Marie Rindom vinder VM i Laser Radial - igen

Sidst vandt den 28-årige Horsens-sejler VM i 2015. Nu gør Danmarks pt. største sejlernavn det igen, efter hun i dag leverede en 6. plads i første sejlads, mens hendes konkurrenter sejlede tunge placeringer hjem. Tidligere i år vandt Anne-Marie Rindom også EM i Laser Radial.

Anne-Marie Rindom booker guld ved VM i Japan

Tirsdag, dag 5 ved Laser Radial-VM i japanske Sakaiminato, er Horsens-sejleren nu i front efter en 2'er og en 5'er i dagens sejladser. Feltets bedste på i dag. Onsdag sejles VMs sidste to sejladser. Tyrker er lige i hælene.

Anne-Marie Rindom tyvstarter og knækker rorpind i Japan ved VM i Laser Radial

VM i japanske Sakaiminato går ikke helt Anne-Marie Rindoms vej. Forleden tyvstartede hun og nu at rorpinden knækker i en sejlads, hvilket betød at Horsens-sejleren ikke kunne hænge i en af søndagens sejladser. Rindom på en 5. plads, mens Anna Munch er på en 25. plads.

Dobbelt dansk sølv ved ungdoms EM i Europajolle med Harboe og Ullmann

Efter fem dage på vandet og i alt 10 sejladser i udfordrende vindforhold kunne den 17-årige Faaborg-sejler lørdag eftermiddag stille sig op på podiet og få overrakt en sølvmedalje. I drengefeltet viste Sletten-sejleren Jonas Ullmann sin vante klasse og sluttede også med sølv

Brødrene Aasholm-Bradley fra Yachtklubben Furesøen snupper guld og sølv ved Zoom8 VM

I drengefeltet i Zoom8-klassen tog William og Gustav Aasholm-Bradley hhv. guld og sølv blandt 52 både på Gardasøen. Hos pigerne var bedste dansker Karoline Kiel fra Kaløvig Bådelaug. Danske drenge vandt også mesterskabet i team race.

Rindom kæmper for et topresultat ved VM i Japan

Fredag indledes VM for Laser Radial-sejlerne, hvor danske Anne-Marie Rindom med tre store efterårs-sejre må betegnes som én af storfavoritterne. Også stortalentet Anna Munch er til start.

Ungdoms-EM i E-jolle i Faaborg: Marie-Louise Harboe sætter to førstepladser ind

Faaborg-sejleren Marie-Louise Harboe satte torsdag sine konkurrenter til vægs til ungdoms-EM i Europajolle. God bådfart og taktisk snilde sendte hende over mållinjen som 1'er i dagens to sejladser, og resultatet betyder, at den lokale sejler nu er at finde på en samlet andenplads efter tredjedagen.