Gå til hoved-indhold
Motorbåde er tit bedre at bo i end i sejlbåde, da de bredere og mere rummelige. Her et frisk foto fra Hirtshals, hvor der er koldt lige nu. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Motorbåde er tit bedre at bo i end i sejlbåde, da de bredere og mere rummelige. Her et frisk foto fra Hirtshals, hvor der er koldt lige nu. Foto: Troels Lykke

Man flytter ikke bare lige i en motorbåd - tænk på isolering

Fx skal bådens isolering og varmeanlæg gennemgås nøje, inden lystbåden indtages som et hjem, lyder det fra ekspert fra Tempo Bådsalg i Ishøj. Den store fjende er kondens i kahytten.

Af Sara Sulkjær |

Flere og flere skifter i dag parcelhus og lejlighed ud med en lystbåd og gyngende grund under fødderne.

Det er billigt at bo i en båd med lav 'husleje' i havnen.

Og det er ikke kun manglen på boliger i storbyerne og de høje priser, der drager danskerne mod vandet: 

- Det er også ofte sejlsportsinteresserede og mennesker, der vil være i nærheden af naturen. De vil stå op til solopgang og havluft, forklarer Gert Sørensen fra Tempo Bådsalg i Ishøj til motorbaadsnyt.dk. 

Her har man de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel på de større både, der med knofedt og lidt god vilje kan omdannes til et hjem for såvel studerende, familier og ældre. 

Pas på varmen

For selvom man med en halv million på lommen, som Gert Sørensen anbefaler som minimum, kan erhverve sig en fin båd og dermed ændre adressen i folkeregistret til Havnen 5, er det ofte nødvendigt at finde arbejdshandskerne frem. I hvert fald hvis man vil holde tæerne varme i vintermånederne. 

Bådens isolering og varmeanlæg, og herunder muligheden for dannelse af kondens, skal derfor gennemgås nøje, inden lystbåden indtages som et hjem.

Et mindre varmeapparat, der typisk anvendes i lystbåde, giver ikke meget varme en frostklar morgen, hvorfor der ofte må trækkes varmeslanger i båden.

Her er det en klar fordel at have hænderne skruet ordentligt på:    

- Det skader ikke at have lidt håndelag. Skal man til at efterisolere eller skifte vinduer og varmeanlæg og må have hjælp af en mekaniker, bliver det hurtigt en halvdyr affære, understreger Sørensen.

Tjek lysindfaldet 

Netop vinduerne er stort set et fast punkt på to-do-listen for nye bobåds-ejere. De færreste lystbåde er nemlig bygget med termoruder, der ligeledes er med til at holde temperaturen oppe under dæk. 

Termorudernes placering og størrelse er heller ikke ligegyldig. Specielt i sejlbåde er der risiko for svagt lysindfald, hvilket kan formindske komforten ombord på sigt:

- Det har særligt betydningen i vinteren, når det er mørkt. Den menneskelige hjerne kan ikke rigtig lide mørke, fortæller Gert Sørensen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader