Motorbaadsnyt.dk med i BOB-juryen: Vikness S40, Sirena 50 og Bayliner V22 blandt 30 finalister
30 motorbåde er nomineret til Best of Boats Award 2026. Flere både, som Motorbaadsnyt.dk har testet– heriblandt Vikness S40, Bayliner V22, Sirena 50 og elektriske Samar 50. Vi er en del af den internationale jury og var med til nomineringen under Cannes Yachting Festival foran 150 inviterede gæster.
Der er flere særdeles interessante både på listen, når Best of Boats Award 2026 skal afgøres.
Blandt de 30 finalister finder man blandt andet den helt nye Axopar 38 XC Cross Cabin, og den elektriske Samar 50 – tre både, som Motorbaadsnyt.dk har været tæt på i forbindelse med årets test og bådudstillinger.
Axopar 38 blev testet af Motorbaadsnyt.dk på Mallorca, mens vi under Cannes Yachting Festival var om bord i Beneteau Gran Turismo 50. Samar 50 har vi ligeledes prøvet på Mallorca, hvor den store elektriske aluminiumsbåd viste en helt anden tilgang til moderne motorbådssejlads.
Nu er alle tre med i kampen om en af de mest anerkendte internationale motorbådspriser.
Motorbaadsnyt.dk med i den internationale jury
Motorbaadsnyt.dk er en del af den 16 mand store internationale jury bag Best of Boats Award.
Juryen består af chefredaktører og erfarne motorbådstestere fra Europa og USA, som gennem året tester de vigtigste nye motorbåde på markedet.
Den 9. september blev årets finalister offentliggjort under Cannes Yachting Festival.
Motorbaadsnyt.dk var med til nomineringen og deltog ved præsentationen i VIP Club ved Port Canto, hvor omkring 150 inviterede gæster fra den internationale bådbranche var samlet.
Mere end 300 testsejladser ligger bag
Det er 13. gang, at Best of Boats Award uddeles.
I løbet af de seneste 12 måneder har juryens medlemmer gennemført mere end 300 testsejladser med nye motorbåde i en lang række europæiske farvande.
Best of Boats adskiller sig fra flere andre priser ved, at bådene først og fremmest vurderes ud fra brugerens behov.
Det er altså ikke nødvendigvis den største, dyreste eller mest opsigtsvækkende båd, der vinder.
For overhovedet at kunne nomineres skal en båd være testet af mindst fire medlemmer af juryen.
Axopar 38 kæmper om Adventure-prisen
I kategorien Best for Adventure er den nye Axopar 38 XC Cross Cabin blandt finalisterne.
Motorbaadsnyt.dk nåede desværre ikke at tested den nye Axopar 38 på Mallorca. Modellen afløser den populære Axopar 37 og er blandt de vigtigste nye modeller fra det finske værft.
Den møder blandt andre De Antonio D36 Cabin, Saxdor 460 GTC og Yamarin Aura Cabin.
Beneteau GT 50 i den tunge klasse
I Best Big Boatsfinder man Beneteau Gran Turismo 50.
Motorbaadsnyt.dk var om bord på modellen under Cannes Yachting Festival, hvor den franske sportscruiser blev vist frem med blandt andet to Volvo Penta IPS 480-motorer, stort cockpit og sider, der kan foldes ud og gøre opholdsområdet endnu større.
Her bliver konkurrencen hård.
Beneteau møder Astondoa 577 Coupe, De Antonio D60, Leopard 53 PC og Sirena 60. Sidstnævnte testede vi hjemme i Aarhus, hvor fem journalister fra BOB-juryen, der tæller 16 personer i Europa og USA.
Samar 50 i elektrisk finale
Også Samar 50 er blandt finalisterne. Vi testede den på Mallorca i august.
Den 15,8 meter lange aluminiumsbåd deltager i kategorien Best Electric, hvor den møder Frauscher x Porsche 790 Spectre, vi testede på Gardasøen og Jeanneau Sea Loft 480, som vi var om bord i under Cannes Yachting Festival med en af forhandlerne, Martim Center Helsingør.
Motorbaadsnyt.dk testede Samar 50 på Mallorca.
Båden drives af to elektriske motorer og kombinerer batteridrift med generator, hvilket ifølge producenten giver mulighed for en rækkevidde på op mod 500 sømil.
Samar 50 viser samtidig, hvor forskelligt elektriske motorbåde nu bliver udviklet. Her er der ikke tale om en mindre havnebåd, men om en stor dayboat og cruiser med solsenge, hardtop, kahytter, bad og tendergarage.
Vi testede også Bayline V22 i det nordlige Spanien i august. En prisbillig men velsejlende båd til dagture.
De 30 finalister
BEST FOR BEGINNERS
AMT 150 R – Finland
Bayliner V22 – USA
Terhi 450 TC – Finland
Yamarin Cross 55 BR – Finland
BEST FOR FAMILY
Grandezza 34 Outboard – Finland
Greenline 42 – Slovenien
Jeanneau Merry Fisher 1095 Fly Série 2 – Frankrig
Marex 390 – Norge
Viknes S40 Panorama – Norge
BEST FOR FUN
Jeanneau TH33 – Frankrig
Saxdor 400 GTS – Finland
SAY Carbon 32 – Tyskland
Wellcraft 28 T-Top – Frankrig
BEST FOR ADVENTURE
Axopar 38 XC Cross Cabin – Finland
De Antonio D36 Cabin – Spanien
Saxdor 460 GTC – Finland
Yamarin Aura Cabin – Finland
BEST RIBS
Highfield ADV9 – Kina
Nordkapp Airborne 5.4 – Norge
Ranieri Cayman 37.0 Hard Top – Italien
ZAR Imagine 115 – Italien
Zodiac X9CC – Frankrig
BEST ELECTRIC
Frauscher x Porsche 790 Spectre – Østrig
Jeanneau Sea Loft 480 – Frankrig
Samar 50 – Spanien
BEST BIG BOATS
Astondoa 577 Coupe – Spanien
Beneteau GT 50 – Frankrig
De Antonio D60 – Spanien
Leopard 53 PC – Sydafrika
Sirena 60 – Tyrkiet
Fra små både til store luksusyachts
Årets nomineringer spænder usædvanligt bredt.
Der er små og relativt enkle både til nye sejlere, hurtige dayboats, familiecruisere, RIB-både, elektriske både og store luksusyachts på over 50 fod.
Finland og Frankrig er igen stærkt repræsenteret, mens både Spanien og Norge også markerer sig kraftigt blandt årets finalister.
Afgørelsen falder i Berlin
Vinderne afsløres torsdag den 26. november 2026 under OutVenture Berlin.
Prisuddelingen finder sted i det historiske Marshall-Haus på messeområdet i Berlin, hvor juryen mødes med repræsentanter fra værfter og den internationale bådbranche.
Motorbaadsnyt.dk deltager som medlem af juryen, når de syv vindere af Best of Boats Award 2026 skal kåres.






