Mød The Ocean Race-skipper Kevin Escoffier hos Aarhus Sea Shop i Egå
North Sails Performance Clothing får eksklusivt besøg af Ocean Race-skipper Kevin Escoffier fra Team Holcim PRB, lørdag 3. juni. Lige nu er holdet på en andenplads og drøner med 27 knob i Atlanterhavet mod Aarhus. Tilmelding er nødvendig til sceneforedraget. Der er plads til 100 sejlere.
Veteranen Empacher, Wain og Schaldemose går efter VM-guld hjemme i Sundby efter DM-sejr på Furesøen
62-årige Michael Empacher VIL vinde sit 3. VM i Yngling. Og det gik godt med rorsmand Marc Wain Pedersen og den anden gast Kristian Schaldemose ved DM i Yngling med placeringer 2-1-1-1-4-1-1-1 i en ældre dame fra 1972. Empacher vandt også VM i Yngling i 1986 og 1991.
Årets Talent Johan Søe snupper andenplads i langdistancesejlads blandt 1400 windsurfere i Frankrig
Blandt 1.400 windsurfere, professionelle som amatører, sikrede Årets Talent, Johan Søe fra Aarhus, sig søndag en 2. plads foran flere af verdens bedste i Défi Wind 2023 i franske Gruissan. Den legendariske langdistance-sejlads blev sejlet over fire dage i himmelfartsferien.
Svendborg og Thurø ryddede podiet i Svendborg under Sejlsportsligaens 2. division
De sydfynske lokalhold tog alle podiepladserne til sæsonåbningen af Sejlsportsligaens 2. division, med de lokale helte Svendborg Fynske Bank øverst på podiet.
Stjernefrøet Borch og hold vandt liga i Svendborg og vil nu træne frem mod stævnet i Helsingør
Unge Jeppe Borch fra Roskilde Sejlklub, siger efter sejr i sejlsportsligaen i Svendborg. - Det var to fantastiske dage i det sydfynske. Det er benhård konkurrence og holdene bliver bare bedre år efter år. Vi skal hjem og træne videre så vi er klar til Helsingør.
Otto Strandvig vinder Polyester Cup i Kastrup hvor der også var speciel termik ved lufthavnen
- Det var en helt speciel termik, som kun fandtes mellem lufthavnen, sejlrenden og området op til Amager Strandpark. Så vidt vi ved, var der ikke vind andre steder i Øresund på dette tidspunkt. Heldigt for os og Kastrup Sejlklub, fortæller Michael Staal fra Finnjolle-klubben.
Vind to billetter til en eksklusiv ’boat tour’ på en VO 65er
I slutningen af maj bliver Aarhus historiens første danske stopover-by i The Ocean Race. Nu udlodder Sailing Aarhus helt eksklusivt en ’boat tour’ på en VO65’er under eventen i Aarhus fra den 29. maj til den 8. juni 2023. Se, hvordan du deltager på Sailing Aarhus’ Facebook-side.
Klokken 18.15 dansk tid starter fire Open 60ere i The Ocean Race mod Aarhus - 3.500 sømil venter
Starten i Newport mod Aarhus over Atlanterhavet bliver også takseret som inport-race med point. På turen mod Aarhus, på 3.500 sømil, kan man score dobbeltpoint. Se video hvor The Ocean Race giver dig overblik før starten i dag. Se også starten live på Eurosport og YouTube.
Verdensklasse-sejlere i matchrace Team Borch tog sejr i Svendborg i ligaen - se indslag på TV 2 Fyn
Jeppe Borch fra Roskilde Sejlklub og KDY kommer fra Congressional Cup i USA, hvor de slog den flerdobbelte verdensmester i matchrace Ian Williams i semifinalen. Og i Svendborg vandt de på de små baner foran K.A.S.
Franske Charlie Dalin - dobbelt IMOCA 60-verdensmester - sejler med 11th Hour Racing mod Aarhus
En af Vendeé Globe-heltene, Charlie Dalin, slutter sig til amerikanske 11th Hour Racing i The Ocean Race før dobbeltpoint-benet fra Newport, Rhode Island, til Aarhus. Start går søndag 21. maj for fire Open 60ere. Team Holcim - PRB er stadig akkurat i front.