Ny ungdomscamp i Middelfart: Europamestre i matchrace skal træne øvede kapsejlere
Europamestrene i matchrace, Niels Kinch og Søren Tønder, træner 36 sejlerglade unge med erfaring fra kap-banen på årets første Youngsters-camp. Eventen afvikles i Middelfart fra den 17. til 19. april.
Danmarks første ligastævne for unge sejles ud for Sletten til august
Ungdomssejlerne får i 2020 deres helt egen liga-dyst. Sletten Bådeklub bliver værter for eventen, der sejles i Sejlsportsligaens J/70'ere. Det er op til de unge selv at samle besætningerne.
Se da sejlerikonet Ben Ainslie gav Holger Danske-holdet lektioner i Sydney
Det danske SailGP-hold med Sehested, Køstner og flere kæmpede sig til en næstsidsteplads i Australien. Se underholdende sammendrag på YouTube med lette kollisioner.
Mini-dokumentar med Triforks rekord omkring Mallorca på 13 timer og 15 minutter
Sejler og fotograf Søren Wiegand var med, da det danske hold, der bl.a. talte Volvo-sejler Jens Dolmer, tidligere AC-sejler Jes Gram-Hansen og ejer Jørn Larsen, i V0 70'eren L4 Trifork satte rekord på 13 timer, 15 minutter og 17 sekunder med start og slut fra Palma.
Tyve hold får plads på startlinjen ved kvindernes Champions League
Når portugisiske Clube Naval de Cascais byder velkommen til det blot andet Champions League-mesterskab for kvinder er ét hold fra hver nationsliga på plads. Stævnet sejles den 23.-25. oktober.
Aarhus-event vil være foilingens ’Kieler Woche’
Sailing Aarhus vil med det lokale foilingmiljø og Foiling.dk skabe et nyt, ambitiøst foilingprojekt, som skal samle alle foilende klasser under én fane. ’Aarhus Foiling Days – Powered by Volvo’ bliver navnet på eventen, som debuterer til maj. Foilingens svar på ’Kieler Woche’.
Shogun 42.6 - en cool svensk vinder på vej
En båd til ham, der vil først i mål. Den svenske kulfiberbåd, der flyder i 2021, kommer til at veje 6,5 ton. I forvejen findes der en Shogun 50, der minder om ClubSwan 50.
AFI 2Star udvider festen - ti ekstra både på startlinjen
130 startnumre øges til 140 i den populære Aarhus-sejlads, der bringer doublehand-sejlerne til Samsø og retur. 59 procent af deltagerne er fra Aarhusbugten.
Populært World Sailing Show klar igen med international sejlsport
Der sker en masse udenfor lille bitte Danmark.
Alex Thomsons PR-afdeling: Vi har ikke tilmeldt os Silverrudder
I en mail til Minbaad.dk afviser solosejlerens PR-ansvarlige klart Thomsons deltagelse i Danmarks største singlehand-sejlads. Hvem, der står bag spøgen, er uvist.