Gå til hoved-indhold
Test

Prinz 54 - luksus fra Kroatien

Den 13,5 tons tunge kroat skar bølgerne som et andet krigsskib, det godt kan ligne. Læs om en båd, der koster fra 5,1 mio. kroner.

Af Troels Lykke |

Designet på Prinz 54, der har skabt bådens million-dollar-look, står italienske Quartostile for. De har før slået streger til det dyre, italienske motorbådsmærke Azimut.

Havnemanøvrer med Volvo Pentas nye IPS-motordrev, som Prinz 54 har, betyder, at selv mindre børn kan sejle en stor båd på plads.

IPS-drevet, er ganske enkelt genialt, hvor styringen foregår med et joystik, indefra det el-styrede pilotsæde eller ude i cockpittet. IPS-drevet er med såkaldt duoprop, der findes to af.

Duoproppen sidder foran drevet og trækker båden, i stedet for som på en konventionel båd, hvor skruen skubber båden.

Med lækker IPS-motor

Båden var vældig let på kulfiberrattet og vi kunne dreje skarpt uden problemer selv med høj hastighed. Accelerationen var god i Prinz 54 med Volvo Pentas 2 x
600 IPS-motor, der ifølge importøren, svarer til 1200 hestekræfter på en almindelig motor med Z-drev, skriver Børsen Weekend.

 
Det er sin sag at få en over 10 ton båd helt ud af vandet, det kom den heller ikke helt, trods gashåndtaget var i bund. Men det V-formede forskib gik vældigt fint gennem bølgerne, uden at kaffekopperne hoppede i en meter stejl sø ud for Kronborg.

Topfarten viste 31,5 knob med 3300 omdrejninger. Vi kunne godt bruge lidt flere hestekræfter i de høje hastigheder. Chefen for Boat One, Thomas Svenningsen, forsikrede imidlertid under testen, at han havde sejlet 35 knob i båden med en halv tank.

Tre ton lettere

Af en 54 fods båd at være, er den kroatiske båd let, faktisk lettere end flere af konkurrenterne. På Prinz Yachts, der ejes af belgieren Ben Van den Heuvel, bruger man nemlig en vakuum infusion til at opbygge skrogene. Metoder, der er kendt fra flyindustrien og hurtiggående tog, hvor man ikke sviner med overflødigt materiale.

Stift epoxymateriale

Samtidig er bådens materialer i det stive epoxymateriale, der holder den frygtede glasfiberpest osmose på afstand, da der ikke er bobler i epoxy. Forskibet er endvidere forstærket med kevlar, hvilket gør at forskibets V-bund kan bygges tyndt og let.


”I forhold til andre 54 fods polyester- og glasfiberbåde sparer vi 3-4 ton, det gør, at vi kan sejle med en 30 procent mindre og billigere motor, der bruger mindre brændstof,” siger Jimmy Trolle til Børsen Weekend, om båden, der umiddelbart ikke kræver den store Yachtskipper 3-eksamen,

Testbåden havde aircondition til 100.000 kroner kørende under sejladsen, herhjemme ville et Webasto-varmeanlæg nu være tilstrækkeligt, så kunne man også spare aircondition under dæk til 150.000 kroner.

Prinz 54 Coupé
Længde, skrog 14,99 m
Bredde  4,48 m
Vægt  13,5 t
Dieseltank  1600 l
Vandtank   600 l
Kahytter    4
Sovepladser    7
Badeværelser   2
Motor:  2 x Volvo Penta diesel,
6 cylinder, IPS 600
Pris  5,1 mio. kr.
Ekstraudstyr og levering 900.000 kr.
Importør www.BoatOne.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader