Gå til hoved-indhold
Udstyr
En Bavaria 35 Sport HT oser langt væk af boblende luksus. Fotos: Ulrik Høj Johnsen

En lækker - men dyr fornøjelse

En Bavaria 35 Sport HT er en fornøjelse, der er de få beskåret. Den luksuriøse motorbåd ligger i den dyre ende med en pris på omkring de to millioner. Men så har man til gengæld en båd i absolut særklasse.

Af Ulrik Høj Johnsen |

Solen skinner en søndag eftermiddag på Marselisborg Lystbådehavn. Hundrevis af århusianere har fundet vej til havnen, hvor de både kan nyde en is og synet af de mange store og små både, der ligger på parade i havneanlægget.

Boblende Bavaria

På den centrale plads lige ved de mange caféer og restauranter ligger en supersprød Bavaria 35 Sport HT med navnet ’Champagne’. Og navnet er velvalgt for den 35 fod lange motorbåd oser langt væk af perlende luksus.

Dyr i drift

Om bord på ’Champagne’ går Kasper Foss rundt og pusler  - og han glæder sig til årets første rigtige tur. Han købte den kun to år gamle Bavaria sidste sommer sammen med to gode venner. Og det er absolut en fordel af være flere om at dele ikke blot købsprisen men også udgifterne til brændstof.

”Den er jo ikke helt billig i drift”, smiler Kasper. ”Det koster omkring 300 kr. at komme ud af havneanlægget – og så er det ikke engang overdrevet”.

Pentax-motorer

De to Volvo Penta motorer er måske nok ikke, hvad man vil kalde miljøvenlige. Men hvad motorerne mangler i energibesparende kvaliteter, har de til gengæld i rå power. Den 35 fod lange Bavaria går nemlig op til 55 knob.

Komfort på korte og lange ture

Kasper og hans to venner planlægger at tage den potente Bavaria ud på de danske farvande til sommer, forklarer han til minbaad.dk. Det er en god måde at rejse rundt i landet på uden at sidde i kø på motorvejen i kvælende varme.

Og der er rigelig plads til et par ekstra venner. Med fem komfortable sovepladser og alt nødvendigt udstyr til køkkenet, burde der ingen smalle steder være.

Båd eller sportsvogn

Kasper er udmærket klar over, at båden er en dyr fornøjelse. Men folk bruger penge på så mange ting – så hvorfor ikke en superlækker Bavaria?

”Mange køber en smart sportsvogn, og andre køber en båd”, lyder den pragmatiske melding fra den unge jyde. Og ja, det er jo rigtigt. Hver sin fornøjelse.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader