Riggen er lige så vigtig som skroget
Et andet område, hvor Telefonica-holdet brugte meget tid i forberedelserne, var på rigdesign. At have en hurtig rig, er lige så vigtigt, som et hurtigt skrog.
Vi lavede igen en task-list, vi skulle følge. Høj prioritet var, at have en fabrikant, som kunne arbejde eksklusivt for os, ikke mindst fordi stopoverne er dramatisk reduceret, vi skulle derfor have en sikkerhed for, at vi kunne få fabrikantens fulde opmærksomhed.
Men hvem skulle designe og bygge vores rigge. Der var to muligheder: Southern Spars eller Hall Spars. Southern gjorde et godt stykke arbejde for os i movistar i det sidste Volvo Ocean Race, men jeg var bekymret for, at de ville have alt for meget at lave, da flertallet af de fem andre både, ville vælge dem.
Med et meget sent leveringstidspunkt for vores to både, så var der ikke plads til forsinkelser i leveringen. Det er ikke nogen fornøjelse at have nye både, men ingen rigge. Samtidig ønskede vi eksklusivitet, som sagt.
Holland kender jeg
Siden Hall Spars har en fabrik i Holland, så var det logistisk set lettere for os, at kontrollere projekt fra Spanien.
Jeg kendte drengene fra Hall Spars fra gamle dage, jeg har sejlet der og har altid set firmaets fremskridt. Samtidig var jeg godt tilfreds med deres designer, Scott Fergusson. Under det sidste America’s Cup var han hos Lunna Rossa, før den tid var han hos One World og nu arbejder han for BMW Oracle Racing.
Tidligere har jeg haft et andet samarbejde med Scott Fergusson og var der også meget imponeret i hans tilgang til tingene.
For at sige det kort: Vi lavede en kontrakt med Hall Spars Europe. Scott startede med det samme med et specielt design, (generic), siden der nu i Volvo Ocean Race var en tilladelse om brug af flere moduleret fibre i masterne. Det betyder, at masterne kunne laves endnu stivere, men også lettere.
Ændring i kulfiber-moduleringen
Moduleringen af kulfibrene var gået op, men den samme minimumsvægt på 625 kilo skulle holdes. Der er maksimum og minimumdimensioner for reglen, men det var vigtigt, at man skulle have en form, for at reducere vindmodstanden.
Til det formål brugte vi studier af masterne der seneste 15 år. Vi kom til den konklusion, at der ville være en kæmpe vindreduktion ved at bruge den mindste mastestørrelse eller sektion.
Scott fra Hall Spars kom med en sektion, der var blevet brugt på en TP52er, og som var i de mindste dimensioner efter Volvo Ocean Race-reglen.
Næste skridt var at tjekke de forskellige rigkonfigurationer. Vi vidste, at vi ville gå efter inline-spreaders, da vi havde gjort studier af dem i den sidste, men det var et blankt stykke papir vi startede med.
3 eller 4 sallingshorn?
Det hed nu 3 versus 4 spreaders med jumpers. Vi ville bruge katedral konfigurationen, som var på Volvo 60erne, hvor de såkaldte cap shrouds ville gå hele vejen op til toppen af masten, også med tre eller fire sallingshorn og en enklet jumperfri rig.
I den sidste America’s Cup, der prøvede både Oracle og Alinghi disse typer. Og Oracle sejlede faktisk med dem. Alinghi var glade for riggen, men de havde ikke timer nok, til at være fortrolige med dem, så de kunne bruges i de sidste matcher.
Fordelen ved den mast, var en forøgelse af tvist af storsejlet i toppen af masten, samt reduktion af vindmodstand i masten, samt en besparelse af vægt i toppen. Alt sammen noget, der betyder meget på en sejltur på mange tusinde sømil rundt om jorden.
Scott var en smule skeptisk i begyndelsen, men han blev mere og mere entusiastisk efter nogle tests og efter han flyttede rundt på laminatet, for at gøre masten stivere (for sejlmagerne)
Skeptiske nøglepersoner
Nogle af nøglepersonerne på holdet var lidt skeptiske, men de blev mere overbevist, da vi forklarede eksemplet med TP52, som havde de samme numre, hvis du vil lave sammenligninger med master i Volvo Ocean Race?
Nu om dage, er der mange både, der sejler uden jumpers og der er endda klasser uden siderigninger.
Forbedringerne af bådens performance var så stor, at vi besluttede, at bygge den første rig uden jumpers. Og derefter sejle med den et par måneder, og derefter beslutte, hvilken vej vi skulle gå.
Tilføje jumpers kunne vi altid gøre ved masten, men hvis vi havde startet med jumpers, så tror jeg aldrig vi siden kunne smide dem.
Ved at starte uden jumpers, havde vi også et grundlag for sammenligning med masterne med jumpers, hvor vi havde målt mastehældning (tipfall) med store masthead sejl.
PBO- eller kulfiberstag?
Et andet emne vi brugte meget tid på, var materialerne til at holde masten oprejst. PBO-vant blev brugt i det sidste Volvo Ocean Race af alle både, men nu er kulfiber blevet tilladt.
Vi købte PBO-stag fra forskellige producenter, alle designede i forskellige styrker, vi købte også kulfiber-stag og lavede forskellige tests.
Det gjorde vi på forskellige måder:
Først blev alle vant trukket til deres maksimale styrke. Derefter målte vi hvor meget de forskellige vant havde givet sig fra hver producent.
Det andet træk var mindre, hvor vi målte hvor meget træk, der maksimalt ville være under sejlads. Derefter målte vi forskellene i længderne på vantene.
I sidste test trak vi vantene indtil de faktisk sprang. Det var vældig interessante resultater, der kom der!! I den forbindelse kan jeg fortælle, at hvis du skal have siderigning, så kan jeg anbeale vant i PBO eller kulfiber. For testene viste, at de var rigtige gode og vægtbesparelsen er massiv i forhold til rodrig.
Vi valgte rig i kulfiber
Vi valgte riggen i kulfiber, ikke kun på grund af styrken og reduktionen af vindmodstand, men også fordi vi kunne reducere størrelsen væsentlig på vores spreader-tip på masten.
Vi sejlede 4000 sømil med vores rig 1, før vi besluttede os for, hvad vi ville af rig 2 og 3. Vi valgte den jumperfri rig, hvorefter vi ændrede på laminatet, for at forbedre faconen i storsejlet.
Vi ved at vores konkurrenter bruger fire sallingshorn og jumper, så det bliver meget interessant til oktober i Alicante, hvor starten går. Vi tror selv, at vi er klogere på tingene nu og derfor har taget et stort skridt frem. Tiden vil lære os det.
Cheers
Bouwe
Bouwe Bekking er teknisk og sportslig direktør for Telefonica-holdet. Samtidig er han skipper for et af holdene.
