Gå til hoved-indhold
Michael Staal, tv., har nu for alvor genoprettet det gode forhold til KDY, er vores vurdering. I baggrunden står Anders Kristensen og KDY-forman Kim Andersen. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Michael Staal, tv., har nu for alvor genoprettet det gode forhold til KDY, er vores vurdering. I baggrunden står Anders Kristensen og KDY-formand Kim Andersen. Foto: Troels Lykke

Derfor valgte Sejlunionen KDY-modellen

Det kan godt være at Sejlunionen skød "Robinson-projektet" ned med 8 unge matchrace-sejlere, fordi der ikke var penge nok, men årsagen findes et andet sted.

Af Troels Lykke |

OL i 2012 nærmer sig. Og det ved elitechef Michael Staal. Med otte mere eller mindre erfarne OL-sejlere i en slags Robinson-trup, hvor der skulle udskilles sejlere, så var Sejlunionen langt fra sikker på, at der ville være et dansk OL-hold med i matchrace næste gang.

Derfor kommer ændringen med KDY i en ny hovedrolle, er vores vurdering.

Erfaringen tæller i matchrace. Det er en speciel disciplin. Erfaringen har Lotte Meldgaard, Susanne Ward og Camilla Ulrikkeholm.

De tre karrierekvinder har imidlertid ikke 200 dage om året til kun at dyrke matchrace, derfor takkede de nej til at indgå i Sejlunionens Hollænder-projekt.

Dermed risikerede Sejlunionen helt at miste de tre skippere, der skal sikre OL-udtagelsen.

"Vi justerer projektet vi skal have medalje i 2012, vi får ikke Team Danmark støtte i 2010 til matchrace, men i 2011 og 2012," sagde Michael Staal, der i denne uge åbnede op overfor KDY, hvilket er en logisk beslutning.

Dermed vandt KDY magtkampen over Sejlunionen. KDY fik, efter et par års magtkamp, fat i den lange ende hvad angår matchrace, da de har kompetencen med trænere og sejlere.

Og nu KDYs center penge til OL-sejlerne, samtidig med de kan være med til at udøve udtagelser efter objektive kriterier. 

Staal viser format

Specialtræneren bliver Lars Nordbjerg, EM-sølvvinderen, der går for at være ekstrem kreativ matchrace-sejler.

Stemningen var derfor god hos KDY i Rungsted, hvor vi var med, men også hos Michael Staal, der viste format og delte ansvar ud til sin tidligere betroede medarbejder Anders Kristensen, der brænder for resultater.

Der var desværre også unge sejlere, der hang noget med næbbet, da de ikke længere kun var blandt 8 sejlere i Hollænder-projektet, men nu skulle konkurrere mod en del andre, mere erfarne fra KDY.

VM i 2011 er eksamen

Men tiden er kort før OL. Danmark er kommet noget sent i gang, men nu er der to spritnye Elliott 6m-både i Rungsted.

Et af de store mål er ISAF VM i 2011, hvor Danmark delvist skal udtages til OL. Og for at komme med til ISAF VM i Australien, Perth, så kræver det at Danmark har sejlere placeret højt på ISAFs nye World Cup-rangliste.

Christina Refn, fordæksgast hos Susanne Ward, pointerer at det bliver den enkelte skipper, der scorer point i systemet.

"Derfor er det sådan, at klarer vi os godt til World Cup-stævnet i Miami, så skal vi med i det næste World Cup-stævne, men klarer vi os dårligt er pladsen i spil. fortalte Anders Kristensen os. Det skyldes at en dansk skipper højt på ranglisten, kan give Danmark to hold med til VM i Perth, hvor udtagelsen foregår," siger Christina Refn.

Hun har selv været med på det nu opløste hollænder-projekt.

"Det er bedre i dag med den nye struktur, hvor der kan komme flere dygtige sejlere og skippere til, det hæver niveauet," siger Christina Refn.

Dorte O. Jensen spøger

Systemet kan måske endda få Dorte O. Jensen til at sejle igen eller i hvert fald prøve det af, lød rygtet i går på havnen i Rungsted.

Camilla Ulrikkeholm, Susanne Ward og Lotte Meldgaard er vigtige kort mod OL 2012.

Næste år bliver der fem blokke af 5 dage, hvor der skal trænes i KDY med ny Elliott 6m.

Meldgaard og Ulrikkeholm i går i Rungsted.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader