Aktiv debat i Odense
Topsejlerne Stig Westergaard, Jonas Warrer, Jonas Høgh-Christensen og Allan Nørregaard er med til debat i Odense, og de stiller kritiske spørgsmål - ikke mindst taler de for objektive kriterier i OL-udtagelser. Sejlunionen lytter og svarer.
Tonen er direkte, men konstruktiv. Sejlunionen har inviteret til debatmøde og en del emner er på dagsordenen.
Samtlige topsejlere taler imod subjektive kriterier. Jonas Høgh-Christensen siger også at OL-udtagelserne skal falde nu inde for en måned.
"Ellers falder sejlerne fra," siger Jonas Høgh-Christensen.
Også Stig Westergaard stillede sig op blandt de omkring 60 debatørører. Han sagde:
"I 20 år i OL-kampagner har jeg sejlet efter objektive kriterier og det kan jeg anbefale at man stadig gør."
Mere følger fra Odense, hvor vi er med lige nu.
Peter Hansen med Jonas Høgh-Christensen, der stillede mange begavet spørgsmål. Høghen i midten kan blive en god journalist.
Sejlunionens bestyrelse stod for skud. De holder møde på torsdag og der forventes det at de følger op på mødet i Odense.