Gå til hoved-indhold
Sejlet er et Quantum-sejl, som Michael Staal sejler med her i maj 2006. Det er altså ikke Høgh-Christensens sejl. Foto: Finnjolle.dkKapsejlads
Sejlet er et Quantum-sejl, som Michael Staal sejler med her i maj 2006. Det er altså ikke Høgh-Christensens sejl. Foto: Finnjolle.dk

JP skrev forkert om Staals sejl i 2005 og 2006

Vi er nu i besiddelse af billeder, som dokumenterer, at Michael Staal sejlede med sit eget Quantum-sejl og ikke Høgh-Christensens North Sails i 2006. Det sker lige efter Staal tiltræder som elitechef. JP undskylder i dag.

Af Troels Lykke |

Jyllands-Posten skrev i denne uge omkring at elitechef Michael Staal brugte Høgh-Christensens sejl i Finnjollen:

Allerede få måneder efter at Michael Staal i maj 2005 var tiltrådt som elitechef i sejlunionen, skiftede hans sejlgarderobe nemlig ham. Michael Staals finnjolle har ifølge finnjollernes bådregister sejlnummer DEN-180.

Men i løbet af 2006 sejlede Michael Staal ifølge kilder i finnjollemiljøet med flere af Jonas Høgh-Christensens aflagte sejl, som bærer sejlnummeret DEN-200. Første gang var ved DM i Svendborg i august 2005, da Michael Staal lånte både jolle og sejl af Jonas Høgh-Christensen.

Men siden hørte det til sjælenhederne, at Michael Staal sejlede med sit eget nummer i sejlet. Ifølge kilder i finnjollemiljøet begyndte Michael Staal i 2006 fast at sejle med Jonas Høgh-Christensens aflagte sejl.

Men først byttede Michael Staal ifølge kilderne Høghs nuller i sejlet ud med ettaller. Ved Polyester Cup i Dragør i maj og to uger senere ved VM-udtagelsen sejlede Michael Staal således med DEN-211 i sejlet, hvilket også fremgår af resultatlisten, skriver Jyllands-Posten.

Ovennævnte holder ikke,  mener Sejlunionen. Og to billeder i dag bekræfter, at Michael Staal sejlede med sit eget Quantum-sejl.

Og netop det bliver det sidste, som Jonas Høgh-Christensen bruger, da han er søn af North Sails-direktør og medejer Jens Christensen.

DS: Ingen landsholdssejl i 2005 og 2006

I går skrev Sejlunionen blandt andet til pressen:

Oplysningerne om at Michael Staal skulle have anvendt brugte landsholdssejl i 2005 og 2006 er ikke korrekte, hvilket Michael Staal har dokumenteret i sin redegørelse overfor Dansk Sejlunion.

Formanden for Finn-jolle klubben, Kenneth Bøggild har endvidere bekræftet overfor DS, at det ikke et ”DS sejl” som anvendes ved det nævnte stævne, EM/VM udtagelse i Dragør, lød det fra Sejlunionen.

JP undskylder

Og torsdag 24. december, skulle der ifølge vores oplysninger komme en undskyldning fra Jyllands-Posten om at Staal brugte landsholds-sejl i 2005/2006.

Michael Staal sejler igen med sit Qantum-sejl, her i 2006 ved DM med sejlet DEN 21. Foto: finnjolle.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader