15-årig dansker blev norsk mester i matchrace
Norsk Mesterskab i match race i Oslo var med 6 norske, 1 engelsk og 3 danske hold. Unge Team Aschenbrenner tog sejr. Holdet sponsoreres af sailextremeshop.com
Lørdag blev de indledende sejladser i Norge gennemført i høj sol og let vind fra morgenstunden, som efterhånden friskede til omkring 7 m/sek. Der blev sejlet i DS 37ere.
Alle danske hold gik videre til mellemrunden. Martin Mørkebjerg vandt sin gruppe og tog dermed to points med videre til næste runde.
Lars Hoffmann vandt den anden gruppe med Joachim Aschenbrenner som 2’er, og de gik videre med henholdsvis 2 og 1 point. Derudover var den engelske Robbie Allam og to norske hold med videre.
Lars Hoffmann var vinder af mellemrunden og skulle derfor vælge sin modstander til semifinalen, hvilken blev Petter.
Den anden semifinale stod derfor mellem Martin Mørkebjerg og Joachim Aschenbrenner.
Videre til finalen gik Lars Hoffmann med en sejr på 2-1 over Petter, mens den kun 15-årige Joachim Aschenbrenner vandt 2-0 over Martin Mørkebjerg.
Finalen blev sejlet i 4 m/sek. Efter tætte pre-starter og vendedueller op ad banen i begge sejladser endte finalen med en 2-0 sejr til Joachim Aschenbrenner og resten af holdet.
Nu i top 100
Ungdomsholdet fra Matchracing Denmark kan inden for kort tid konstatere at være rykket op i top 100 på verdensranglisten samt at de har vundet deres første grade 3 stævne.
Holdet er sponsoreret af sejlertøjsfirmaet SailXtreme, som de præsenterer på både på vand og på land. www.sailxtremeshop.com