Bekking: Gilleleje eller Lynæs giver mening
Hvad skal vi lave efter Volvo Ocean Race. En af de første ting jeg vil gøre er, at blive medlem af en dansk sejlklub. Nu sejler vi mod Boston og er snart i mål.
Det har været lidt bungy jump-sejlads i. Siden scoring gate ved Ferando øgede vi føringen fra 25 til 100 sømil ved at komme først ind i den nordøstlige passatvind.
Vi lader til at være hurtige med vinden ind foran, når vi sejler halvvind eller foran fortværs i det vi kalder jib reaching.
I ni dage kunne vi ikke klage, da førte vi. Lige nu ser det anderledes ud mod Boston (på en 3. plads).
Tænk at have Jens Dolmer om bord fra Ericsson 3, han har gjort et fantastisk job ved at sætte båden op og vedligeholde den. Han skal være stolt af det og få lidt mere anerkendelse for hvad han har gjort for holdet.
Håber debat stadig fortsætter om offshore
Jeg har også tænkt på hvad der skete i Rio omkring den snak Jens startede om hvordan vi kan promovere offshore-sejlads i Danmark, forhåbentlig foregår diskussionen stadig.
Ankomsten bliver snart i Boston om få døgn og vi vil have den længste pause for sejlerholdet.
Landholdet vil have masser af tid og grundlæggende skal de bare vaske båden. Men jeg kender dem, de vil tage alting ud og tjekke det overalt.
Jeg kan se at vi kun har 25 sejldage tilbage indtil vi er færdige i Volvo Ocean Race i Skt. Petersborg til juni.
Ikke lang tid, men der er mange point, der kan tjenes og på den måde vil presset øges på de syv hold.
Vil finde en sejlklub
Selvfølgelig tænker folk på hvad de vil lave. En af de første ting jeg vil gøre, er at blive medlem af en dansk sejlklub. Jeg har nu levet så lang tid i Danmark og det har aldrig materialiseret sig.
Det store spørgsmål er bare: Hvilken klub? Hjemme i Gilleleje Sejlklub ville give mest mening, men også Lynæs Sejlklub ved Hundested er også en god mulighed, da vi bruger mange timer ved vores sommerhus der.
At købe en lille båd står også på listen, så jeg kan tage familien med ud og sejle. Motorbåd eller sejlbåd, begge appellerer når man skal sejle på Roskilde Fjord, tiden vil vise hvad det bliver.
Hilsen
Bouwe




