Gå til hoved-indhold
Team Xpense sejler fra Las Palmas på Gran Canaria. Målet er Rodney Bay, St.Lucia i Carribien.Kapsejlads
Team Xpense sejler fra Las Palmas på Gran Canaria. Målet er Rodney Bay, St.Lucia i Carribien.

X-50-sejlere nyder natsejlads over Atlanten

Blærerøven Mads Christensen og ryglægen skipper Thomas Kiær buldrer over Atlanten i Xpense. Her er deres seneste rapport. De sejler med spiler i 13-14 m/sek. om natten. Se deres blog.

Af Troels Lykke |

Besætningsmedlem Nikolaj Bjørnholm skriver fra X-50eren Xpense på ARC-bloggen:

Rytmen og søbenet er ved at indfinde sig og kapsejladsgenet i mange af os er kommet til  overfladen.

Vi har for første gang sejlet med spiler hele natten (det fantastisk fornemmelse at styre i buldrende mørke, hvor det eneste man kan se er konturerne af spileren, lyset instrumenterne, stjerner og morild i hækbølgen bag os.

I øvrigt har døgnet budt på højtlæsning af manual til mænd med sure koner oplæst med indfølelse af forfatteren. Vi glæder os til de næste kapitler. Fantastisk sejlads.

Styrede i 28 knobs vind

Skipper Thomas Kiær skriver også fra X-50eren:

Vi kører på. Der er gået ræs i den og efter vi så på anden dags placeringer gik sejlmageren i selvsving - spilereren blev oppe efter solnedgang og sejlmageren (Mads Christensen, red.) styrede hele natten i op til 28 knobs vind med topspeed som nævnt, dagdistance gennem vandet på knap 230 mil, højere end de fleste af racingbådene.

Vi hentede 44 mil på en X-612 sm vi lige har overhalet 1 mil ude til styrbord, vi havde en snak med ham på VHFen, han var ikke helt tilfreds med ændringen i placeringen.

Jeg vil nu overveje denne strategi, det er hårdt arbejde og belastende for crew i megen luft så vi sætter nok en vind speed limit for natlig spiler fremover. Men vi tygger mil i det pragtfuldeste vejr og er meget langt fra noget med mørke kulde og adventsstemning.

De bedste hilser til alle - skipper

Motor
content-loader
content-loader
content-loader