Gå til hoved-indhold
x-65 fra luftenKort Nyt
Der ser solgt fem X-65ere fra Haderslev.

Lækre detaljer på X-65

I fabrikshallen i Haderslev fremstilles skroget til den store X-65, mens alt træet hentes hjem fra Thailand. Specielt de rammeløse vinduer er et nyt tiltag, som har vakt opsigt, skriver Pleasure.

 

Af Troels Lykke |

X-Yachts bliver testsejlet i Haderslev Fjord, skilt ad og samlet igen på bestemmelsesstedet, hvor den bliver testsejlet endnu en gang inden aflevering.

Derfra er det bare op til ejeren at nyde vinden, bølgerne, de fire toiletter, espressomaskinen og den blå himmel.

Forud for nydelsen ligger dog tre måneders arbejde på værftet i Sønderjylland.

Værftets hidtil største serieproducerede lystyacht, X-65, bliver bygget fra bunden i de store, sorte træbeklædte haller i Haderslev Havn og koster 20 mio. kr. per styk, skriver Børsen Pleasure.

1200 liter epoxy

I den første hal står støbeformen til de enorme skrogskaller, der støbes af 1200 liter epoxy. De tre blå vandlinjer, som er et af X-Yachts kendemærker, bliver allerede her lagt ind i formen, så de er en del af skroget i stedet for at blive lagt på efterfølgende.

Selvom man er til søs, behøver man ikke at mangle noget, når det gælder bekvemmeligheder. En fladskærm kan skydes op af sofaens ryglæn efter ønske, ligesom både B&O-anlæg og espressomaskiner kan installeres

Det betyder, at striberne ikke falmer, de flugter med resten af skroget, og så er der en »lækkerhed« over den slags detaljer, som den danske yachtproducent lægger vægt på.

Det kan også være detaljer som den lille vinduessprosse, der former et diskret X, eller mygge- og mørklægningsgardinerne i samtlige luger og vinduer på yachten.

Efter 10 dage fyldes den med skotter

Når skallen efter cirka ti dage er færdig, bliver den transporteret videre til næste hal, hvor den fyldes med skotter og dørk og bliver coatet indvendigt og udvendigt.

Skotterne og alt andet træ bliver lavet »ude i byen« hos en dansk snedker, som leverer alt træarbejde til X-Yachts.

»Men vi tager selv ud til Bangkok og er med til at vælge træet til hver båd, så vi får samme farve træ til den enkelte båd,« siger partner og ansvarlig for produktionen Birger Hansen til Pleasure.

Efter tre uger i coatinghallen rykker den halvfærdige båd videre til monteringen, hvor den i løbet af to måneder bliver udstyret med alle de elektriske installationer, skøder, to ror, senge, toiletter (fire styk), bad (tre styk), vaskemaskine, sofaer, sminkebord i ejerens kahyt, dækket og alle de andre dele, der forvandler båden til en luksusyacht.

Detaljerne gør X-65 unik 

Det er detaljerne, der gør X-65 unik – både ude og inde. Og når man først op i denne prisklasse, har køberne gerne stor indflydelse på valg af udstyr.

Som noget nyt er der i X-65 plads til en gummispeedbåd i agterenden af yachten. Gummibåden er valgfri og koster omkring 100.000 kr., men et spil trækker nemt den 3,2 meter lange gummibåd ind på plads i »bagagerummet,« så der også er plads til et par fendere.

En anden ny finesse, som Birger Hansen er ret stolt af, er de rammeløse vinduer.

Vinduerne går i ét med huset, så man ikke bemærker overgangen eller slår sig på kanterne, ligesom samtlige skøder er ført under dækket, så man kan bevæge sig frit rundt på teaktræsdækket uden at falde.

Design efter vores hoved

»Vi har designet X-65 efter vores hoved. Alle vores modeller er tegnet af den samme designer, Niels Jeppesen, så vi har vores egen stil,« siger Birger Hansen og tilføjer:

»Så vi ved også hele tiden, hvilke detaljer vi kan forbedre.«

Selvom man er til søs, behøver man ikke at mangle noget, når det gælder bekvemmeligheder. En fladskærm kan skydes op af sofaens ryglæn efter ønske, ligesom både B&O-anlæg og espressomaskiner kan installeres.

Bedste mast og udstyr

Og så kendes X-65’s kunder især også på, at de vil have det bedste sejlgrej: Den bedste mast, der er fra Nordic Mast, det mest funktionelle udstyr og så videre

Det Haderslev-baserede værft har indtil videre solgt fem X-65’ere, primært til »gamle« EU-lande, som har en stor sejltradition.

Salget går ifølge salgsdirektør Niels Thomsen overraskende godt på trods af den økonomiske nedtur, verden mærker i øjeblikket, og salgsdirektøren forventer et salg på fire til fem X-65’ere om året fremover.

»Vi kan da godt mærke krisen, men vores kunder køber ikke vores både som impulskøb,« siger han til Pleasure.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader