Gå til hoved-indhold
Dufour har siden 2001 været importeret af Sejlerliv i Randers en stor indendørs udstillingshal på 2400 kvm.Kort Nyt
Dufour har siden 2001 været importeret af Sejlerliv i Randers, hvor der er en stor indendørs udstillingshal på 2400 kvm. På billedet ses prisvinderen.

Dufour 405 blev Årets Europæiske Cruiser

Europæiske journalister har på udstillingen i Düsseldorf kåret Dufour 405 Grand’Large til Årets Båd i Europa 2010 i klassen ”cruising yachts”. Prisvinderen sælges næsten en halv mio. kroner under standardpris.

 

Af Troels Lykke |

Den prestigefyldte titel blev modtaget med stor stolthed af Dufour Yachts og som nu endnu engang kan smykke én af bådene med en anerkendt titel.

Dufour 405 Grand’Large er allerede en succes på flere markeder takket været dens elegante design, komfort, sejlegenskaber og en uovertruffen sans for detaljer, det fortæller forhandleren sejlerliv.dk i Randers.

Designet giver stor rummelig om læ og det åbne cockpit gør pladsen til noget af det gode ved Dufour 405.

Med vinkælder

Interiøret på Dufour 405 Grand’Large er designet med fokus på store lysindfald og ekstrem komfort. Et fuldt udstyret pantry inkluderer blandt andet en lille vinkælder til opbevaring af vin selv under sejlads i stærk vind. Noget som minbaad.dk også så i Düsseldorf.

”Vi har haft en del interesse for Dufour 405 siden vi fik den til landet sidst på efteråret 2009 og leverer de første både fra maj måned til forventningsfulde sejlere, der nu kan glæde sig til at sejle i Årets Båd 2010”, siger Carsten Færge hos Sejlerliv.

Spar næsten en halv mio. kr.

I Danmark sælges Dufour 405 i en såkaldt full-pack version med 3 kahytter til kr. 1.550.000 inkl. levering. Standardprisen er omkring 2,0 mio. kroner.

Vinkælderen er der, men dog ikke særlig stor. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader