Gå til hoved-indhold
OK-jolle hjemmesideSejlklubber
Det er lige ud af landevejen, på OK-jollernes hjemmeside. Ingen omveje her, det er flot.

Okjolle.dk er i orden

At OK-jollen er en jolleklasse i fremdrift, afspejles også af hjemmesiden. Den er tiptop opdateret med synligt forum.

Af katrine bertelsen |

Det kører for OK-jollerne. Ikke bare er klassen vokset betragteligt de seneste år, også hjemmesiden kører, og den kører godt, hvilket klubbens formand Christian Hedlund har en stor andel i.

På siden er, hvad der skal være af oplysninger. Ranglisten er opdateret, nyheder fra 2010 pænt listet, med topnyheden på forsiden. Gamle nyheder er pænt samlet, år for år, så det meget overskueligt.

Let at finde rundt

Siden er meget åben og lettilgængelig. Og da klassen er i vækst, er det dejligt at se, at folk, der bare er interesserede, også kan få en masse at vide. Bla. om hvordan man køber en OK-jolle, og hvad man skal passe på, hvis man er på jagt efter en.

Under menupunktet ”Din mening” kan klasseforeningens medlemmer udveksle beskeder. Og det er bestemt ikke kedeligt. Der er en god uhøjtidelig stemning blandt medlemmerne.

Nyttige informationer

En fed feature er OK Info-siden. Her er det hele. Trimguides, havne, hvor der trænes, sejladsteknik og meget mere. Det er så godt, at andre klasseforeninger skal kigge med, og bruge siden som inspiration. For her lukker klassen sig ikke om sig selv, her kan nye sejlere være med – hele vejen.

Hjemmesiden rammer direkte ned i målgruppen som selvfølgelig er klassens faste sejlere, men har også overskud til de interesserede, som f.eks. mig. Det er godt!

Layoutet

Layoutet er enkelt og logisk. Som mange af de øvrige hjemmesider minbaad.dk har kigget på, er der heller ikke her prioriteret mellem de forskellige informationer. Men da opsætningen er så enkel, og der ikke er en million informationer på forsiden, gør det ikke noget.

Funktionalitet

Et enkelt sted eller to, kan jeg ikke komme tilbage, når jeg er kommet ud i de fjerneste hjørner. Men det måske også det eneste dårlige der kan siges.

Minbaad.dk giver samtlige seks sejlbåde til www.okjolle.dk.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader