Gå til hoved-indhold
Mob-ur fra Palby MarineUdstyr
Her er det nye MOB udstyr der kan være løsningen på farlige situationer.

Er udstyret i orden?

Et nyt MOB-ur kunne have sparet en sejler for nogle ubehagelige minutter i vandet.

Af katrine bertelsen |

I lyset af den seneste episode fra Palby Fyn Cup, hvor “den forkerte mand” blev reddet, er sikkerhed noget der ikke bør tages så let på.

Sikkerhed er ikke lige det første, man tænker på som kapsejler. Sejleren, der blev reddet, kom fra en kapsejlende Luffe 37 uden VHF ombord, og båden havde derudover fået noget i skruen, så den ikke kunne vende om og samle ham op. Altsammen sort uheld, men alligevel noget der med omtanke, kunne have været undgået.

Kapsejlere, i modsætning til tursejleren med familien ombord, prioriterer ofte skøder, blokke og andet grej højest, men”glemmer” at tjekke om sejlernes udrustning er tilstrækkelig. Vi kapsejler jo på eget ansvar, og derfor er det vigtigt at opprioritere sikkerheden.

MOB-ur og VHF

Niels Kinch fra Palby Marine anbefaler først og fremmest en god oppustelig vest, der i oppustet tilstand er næsten selvlysende, med fløjte og lys.

Derudover er et MOB-ur (en radiosender, der sender et signal til et pejleinstrument i båden) er også en god løsning. Uret sælges sammen med en VHF-radio. Pris: 4000 kr. ved en bruger. Kan udvides til otte brugere for en merpris på 1000 kr per person, så det er ikke uoverkommeligt.

Er økonomien ikke til det, så køb eller lån en lille bærbar VHF. Den rækker 5-6 sømil og er bedre end ingenting. Det er jo ikke alle steder mobiltelefonen har dækning.

Godt tøj holder dig i live

Sejlertøjet kan i hårdt vejr udskiftes med en tørdragt, der gi’r lidt længere tid i koldt vand. I alt fald bør det have refleksstriber, og det moderigtige tøj i grå og mørke farver er det dummeste nogen har fundet på! Sørg også for at klæde dig på med lag-på-lag, så forlænges chancen for at overleve i koldt vand betragteligt.

9 obligatoriske:

• Få en VHF-radio

• Sørg for, at der er orden ombord

• Brug livline, ialt fald om natten

• Tis i en spand

• Brug vest med lys og fløjte

• Hav en god, kraftig lygte med ombord

• Boltsaks til at klippe riggen ned

• Rescueline til at samle folk op i vandet

• Nødraketter

Sidst, men ikke mindst. Husk, at man kommer langt med sund fornuft, og at det ikke er en skam at gå i land, hvis det bliver for vildt.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader