Gå til hoved-indhold
Michael Mørkov på Jeanneau 33i med større mast og sejl. Se den på Bella. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Michael Mørkov på Jeanneau 33i med større mast og sejl. Se den på Bella. Foto: Troels Lykke

Par nr. 7-vinder er vild med sejlads

Michael Mørkov, med en fedtprocent på 5, var i Bella og døbe den nye 33i fra Jeanneau. Vi talte med rytteren, der har sejlet DS 37er.

Af Troels Lykke |

Tempo Bådsalg fra Ishøj havde inviteret Par nr. 7, den ene makker var dog forhindret i at møde op.

Men vinderen fra Berlin og Københavns seksdagesløb, Michael Mørkov var der med sin 7 kilos kulfibercykel til 35.000 kr. En cykel uden bremser og frigear.

Tilskuere var der masser af, så de to ejere af Tempo Bådsalg Gert E. Sørensen og Henrik Jørgensen havde det store smil oppe, da Jeanneau 33i Sun Odyssey Performance blev døbt 'Par nr. 7'.

Sejlede DS 37er sidste år

Den 69 kilo lette og 1,83 meter høje profcykelrytter Michael Mørkov, der cykler 30.000 kilometer om året for Team Saxo Bank, havde tid til et kort interview med minbaad.dk

"Jeg skal da ud og prøve Jeanneau 33i, jeg har allerede fået smag for sejlads, da jeg sidste år var ude og træne med Team Saxo-Bank i Middelfart på en DS 37er. Det var et godt arrangement, meget professionel teambuilding," forklarer den veltrænede rytter, der til dagligt bor i Luxembourg.

Hvordan var sejladsen?

"Jeg styrede det forreste sejl sammen med Jens Voigt (Tour de france rytter, red.). Det var enormt spændende at sejle på den kæmpe båd, der lå om på siden og drejede voldsomt. Vi skulle selv sejle den, men der var en mand om bord til at hjælpe os, hvis noget gik galt," siger den 24-årige rytter smilende.

Michael Mørkov skal snart forsvare sit VM på bane. Derefter har Tempo Bådsalg inviteret ham ud og sejle Jeanneau.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader