Gå til hoved-indhold
Besætningen på DEN 149 betegner episoden som "dybt usportslig". Foto: Jacob NybroeKapsejlads
Besætningen på DEN 149 betegner episoden som "dybt usportslig". Foto: Jacob Nybroe

DM for Yngling: Tvivlsom protest

Jacob Guhle, Adam Guhle og Morten Harmsen tog DM-sølv for Yngling. Minbaad.dk har modtaget et brev fra besætningen, hvor de redegør for deres synspunkter.

Af Troels Lykke |

Involverede i episoden er Den 148 med Jacob Guhle, Adam Guhle og Morten Harmsen og DEN 111 med Jørgen Ring, Christian Johnstad, Benjamin De Leuw, der lagde protesten. Protesten er om en episode i 6.sejlads.

Jørgen Ring ønsker ikke at tale med minbaad.dk.

Jacob Guhle, Adam Guhle og Morten Harmsen skriver:

Fakta om episoden:

Det påståede regelbrud sker i forbindelse med en styrbord/bagbord-situation henimod afslutningen af første opkryds i sjette sejlads.

Der er ingen berøring mellem bådene og ingen vidner, der ligger placeret, så de kan vurdere hvor tæt stagvendingen foretages. Sejladsen vindes i øvrigt af DEN-111 efter en flot sidste løber, og vi bliver nummer to - langt foran nummer tre.

Vi og DEN-111 er under protesthøringen uenige om, hvorvidt DEN-111 har været nødt til at ændre kurs i forbindelse med vores stagvending. Derudover er vi uenige om, hvor hændelsen finder sted.

Selvom protestkomiteen slutteligt accepterer DEN-111s tegning, er DEN-111 under afhøringen i tvivl om, hvorvidt hændelsen finder sted indenfor eller udenfor zonen, sådan som vi fastholder.

Vores opfattelse af situationen:

Fra vores synspunkt var der intet regelbrud og vi tror ikke på, at nogen kapsejler frivilligt tager en straf, når de føler sig overbevist om at der intet regelbrud var, og vi vurderer derfor at DEN-111, når gemytterne har lagt sig, ville indse at der ikke var noget regelbrud i situationen.

Vi bestyrkes i denne tro, da vi sejler mod mål side om side med DEN-111 uden at hændelsen påtales igen (vi ved godt at DEN-111 ikke er forpligtet til at henlede vores opmærksomhed på den mulige protest).

Selv ikke efter måltagningen omtales den mulige protest, trods det at vi stadig ligger side om side og taler sammen om den tætte sejlads og hvor langt vi begge er kommet foran nr. 3.

Efter en sejr til os i syvende og sidste sejlads, hvor DEN-111 blev nr. 10, troede vi at stævnet var afsluttet og at vi var blevet danske mestre foran Jørgen Ring (DEN-111) og Anders Gotschalk (DEN-202). Umiddelbart før protesttiden udløber bliver vi dog informeret om protesten imod os.

Det paradoksale:

I vores øjne hiver DEN-111 en meget tvivlsom protest op af hatten, da det ikke længere så ud som om han kunne vinde DM. For DEN-111 var det en risikofri manøvre med en ekstra mulighed for at vinde DM, da der kun var to mulige udfald på protesten: 1) Protesten blev afvist, 2) DEN-149 diskvalificeres.

Det blev dermed afslutningen på et mesterskab der ellers, efter vores overbevisning, var blevet afgjort på vandet.

Paradoksalt nok har flere Yngling-sejlere, med Jørgen Ring i spidsen, givet udtryk for at de ønsker de mange protestsituationer stoppet i klassen, f.eks. er Jørgen Ring selv citeret på Yngling.dk (efter sidste års DM-sejr):

"Jeg er kisteglad for at det lykkedes denne gang" fortæller Jørgen Ring og fortsætter "men jeg vil ønske at der bliver mindre protest-bøvl i ynglinge-klassen fremover."

Se resten af citatet her: www.yngling.dk/2009/07/06/j%C3%B8rgen-ring-og-to-juniorer-vinder-dm-i-yngling/

Det er meget uheldig episode for Ynglinge klassen og en uheldig episode for Dansk Sejlsport. Det skal stå klart, at vi ingen problemer har med at blive slået af et bedre hold, men i denne situation er vi bortdømt på et meget tyndt grundlag udført i samarbejde mellem to Ynglinge sejlere, en dybt usportslig optræden.

Baggrundsinformation:

Dansk Yngling Klub har igennem flere år kæmpet med vigende deltagerantal til klassens kapsejladser, så da Dansk Yngling Klubs formand, Frederik Løppenthin henvendte sig til os og tilbød at stille sin båd til rådighed for os, valgte vi at sejle DM, efter flere års fravær fra Ynglingeklassen.

Det til lejligheden sammensatte hold, har vundet adskillige mesterskaber, herunder VM, EM, NM og DM i flere forskellige bådklasser.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader