Gå til hoved-indhold
Med de to gange Jonas (Høgh og Warrer) tilbage i bådene Thomas Jacobsen ekstra optimistisk. Foto: Troels LykkeDiverse
Med de to gange Jonas (Høgh og Warrer) tilbage i bådene Thomas Jacobsen ekstra optimistisk. Foto: Troels Lykke

Jacobsens dreamteam

Jonas Høgh-Christensens comeback på landsholdet betyder at sportschef Thomas Jacobsens drømmehold er på plads mod OL i 2012.

 

Af Troels Lykke |

Det er en ganske tilfreds sportschef, der nu har fået håndslag fra Finnjolle-sejleren Jonas Høgh-Christensen på han sætter kursen mod OL guld i London om lige under to år, skriver Sejlunionen på sejlsport.dk

”Med de to gange Jonas (Høgh og Warrer, red.) tilbage i bådene og godt gang i forberedelserne er jeg ekstra optimistisk frem mod sæsonen 2011,” lyder meldingen fra Thomas Jacobsen.

Siden sin tiltræden som sportschef i april har han ikke lagt skjul på, at det var en mærkesag at skabe rammerne for, at specielt de to stærke tidligere OL-deltagere kunne vende tilbage til Sejlerlandsholdet.

I starten af november var aftalen med Jonas Warrer og den nye makker Søren Hansen på plads, og nu er turen så kommet til Jonas Høgh.

Gejst hos trænere

Sideløbende er der blevet arbejdet målrettet på at bygge en bred trænertrup op omkring sejlere.

”Vi har fået skabt et godt trænerteam med en masse energi og fremadrettet fokus. Det er en god blanding af gamle og nye folk. Folk som Peter Hansen og Steen Mohr er kommet ind og er fyldt med energi, og de presser på for samarbejde, ny udvikling, og træningsgejsten er også at spore hos sejlerne,” lyder det fra sportschefen.

Jonas Høgh-Christensen er med til at skabe et drømmehold, mener sportschef Thomas Jacobsen. Foto: Troels Lykke

Thomas Jacobsen tv. med Jonas Warrer og Søren Hansen, der får nok at se til hvis de skal slå landets pt. bedste 49er-team, Allan Nørregaard og Peter Lang.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader