VIND BØGER: Passatvind og flyvefisk
At sejle Jorden rundt, væk fra stress og jag og ud på eventyr… Det var Jan Bertelsens ungdomsdrøm, som han virkeliggjorde fra 2006 til 2008. Du kan vinde bogen, hvis du sender os dit bedste sommertursbillede eller -beretning.
Jan Bertelsen fortæller i sin bog ”Passatvind og flyvefisk” om den 32.000 sømil lange rejse med lystbåden Frigg, en Phantom 42, om de mange oplevelser og ikke mindst de mange forskellige gaster, der hoppede til og fra på sejladsen
Vind en bog
Vi sætter 3 eksemplarer af bogen på højkant, som du kan vinde, hvis du sender dit bedste (båd)sommerferiebillede eller sommerturs-beretning til troels@minbaad.dk. Vi forbeholder os ret til forkorte og redigere din historie.
Konkurrencen løber til og med d. 8. august 2010, og juryen er Troels Lykke og Katrine Bertelsen.
Fra bogen
Jan Bertelsen skriver:
”Jeg sidder en stund og lader udsigten brænde fast på nethinden og kan ikke lade være med at føle mig en anelse stolt. Jeg ved godt, at der i dag hvert år er mange hundrede lystbåde, som krydser Atlanterhavet, og at det ikke længere er nogen heltemodig bedrift, som da de første opdagelsesrejsende stævnede ud over åbent hav.”
Eventyr og drama
De gode historier er der masser af, men eventyret har også sine dramaer. For man er trods alt langt væk fra alting, især når stormen raser på åbent hav og man ikke ved, om man kommer ud af det med skindet på næsen, eller når dagene på Stillehavet bliver lange og ensformige.
Om forfatteren
Jan Bertelsen er uddannet markedsøkonom. Han har sejlet hele sit liv og ejer og leder i dag firmaet nautor.com, der forhandler både på nettet.
Minbaad.dk anmelder bogen på tirsdag d. 29. juni.
Bogen udkommer på forlaget Frydenlund, d. 30. juni 2010
Passatvind og flyvefisk
Beretning om en jordomsejling
af Jan Bertelsen
illustreret i farver, indbundet
224 sider, 299 kr.