Gå til hoved-indhold
Lagoon 560Udstyr
Lagoon 560 er ikke en lille båd. Derfor tilbyder importøren at være behjælpelig med at finde en havneplads.

Luksus for alle pengene

Masser af plads og lækkert interiør i to nye Lagoons.

Af katrine bertelsen |

Ud på efteråret lancerer Lagoon to nye modeller. En Lagoon 450 som afløser for 440, og en Lagoon 560, som er ”storesøster” til 500-modellen.

Begge både udmærker sig ved gennemført design og masser af plads. Både fligthbridge og plads under dæk er rigelige, og styrepladsen på toppen giver et godt udsyn over hele båden.

Det italienske designkontor Nauta’s indflydelse ses tydeligt på brug af materialer og indretning. Bl.a. afspejler syduropæernes smag for god mad sig i de veludstyrede pantrys.

Måske som husbåd?

Skal parcelhuset udskiftes med en husbåd, og er pengepungen i orden er Lagoon absolut en mulighed.

Lagoon 450 måler 13,96 m i længden og 7,84 m i bredden, og kan udstyres med tre eller fire dobbelte kahytter, plus den kan indrettes med to ”crew” kahytter i stævnen af hvert skrog. Prisen på Lagoon 450 bliver i omegnen af 3,9 mil. kroner.

Lagoon 560 måler 17,07 x 9,44 meter. ”Båden vil blandt andet have en flybrigde med meget stor komfort og plads for både gæster og ejer”, siger importøren fra Catamaran Yachting, Ole John. Båden kan fås som en fire eller fem kahytsversion med mulighed for en eller to ”crew” kahytter. Prisen bliver ca. 7,0 mill. kroner afhængigt af udstyr.

Catamaran Yachting holder åbent hus i Rungsted d. 4. juni 15.00 – 20.00, og d. 5. juni fra 10.00 – 19.00. Og i i Marselisborg Havn i Århus d. 12. juni. Hvor de flydende luksus”boliger” kan ses.

www.catamaran-yachting.dk

www.lagoon450.com

www.lagoon560.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader