Michael Staal foreløbig bedste dansker
Ved de svenske mesterskaber for Finnjoller lå den tidligere elitechef bedst blandt danskerne på førstedagen. Kan Staal slå Høgh-Christensen af pinden? Nu også rapport fra dag 2.
Selvfølgelig kan Michael Staal ikke slå Jonas Høgh-Christensen af pinden frem mod OL i 2012. Men hvor ville det dog være en sensation hvis det skete.
Richard Berg-Larsen fra Dragør og andre danskere nyder det svenske mesterskab:
"Vi har bare det mest fantastsike vejr her i Skanör. Super Camping forhold på klubbens område, og 46 joller fra 6 lande til start. Den første dag med 3 sejladser blev noget blæsende med 7-10 meter, og vindstriber med op til 15 meter i kortvarige periode."
Tre danskere er i top 10 med Michael Staal en 5. plads og Kentteh Bøggild på 7. og kaspar Andresen på en 9. plads.
Staal i front for sejlere over 50 år
I Master klasen for sejlere over 50 ser det lysere ud med 6 danskere i top 10, med Michael Staal som suveræn 1, og Lars Juel som 2.
Svend V Andersen som 3. og Michael Bæk som 4. de 2 sidste kommer på 7 og 9 pladsen, i det 20 båds store felt.
Dag 2 rapport fra Richard Berg-Larsen:
Så har vi overlevet endnu 3 hårde sejladser i 7 til 10 meter luft med nogle pust på op til 12 meter.
Bjørn Allansson har vist sig helt suveræn med 5 point efter 6 sejladser og en fratrækker. derefter er efltet ret tæt, og der opstår først et 21 point hul mellem 10 og 11.
Vi har Kenneth Bøggild på 5. Michael Staal på en 6. og Kaspar Andresen på en 8, mens vi er rimelig stærke i Master klassen, over 50, hvor vi nu har Michael Staal på 1. Frank hansen på 2. Svend V Andersen på 3. Lars Juel på 4 og MIchael Bæk på 5. De næste 5 pladser delse med 3 til Sverige, 1 til Danmark og en til Finland.