Gå til hoved-indhold
Monte Carlo 32 sælges for 1,1 mio. kroner under udstillingen, normalt koster den 1,48 mio. kroner, siger Henrik Engqvist fra BoatLife i Svendborg.Kort Nyt
Monte Carlo 32 sælges for 1,18 mio. kroner under udstillingen, normalt koster den 1,48 mio. kroner, siger Henrik Engqvist fra BoatLife i Svendborg.

Flydende bådudstilling i Svendborg vokser

Hidtil største bådudstilling på Fyn kører 5. og 6. juni. Det bliver med både i vandet i Svendborg Havn. På land bliver der udstyr og beklædning at se på.

 

Af Troels Lykke |

Svendborg Havn og Maritimt Center Danmark danner rammen om en flydende bådudstilling, ’Fyn til søs’, som bliver væsentligt større end nogensinde.

Det er tredje år i træk at der arrangeres bådudstilling i Svendborg. Og med over 30 udstillere fra hele landet, er det næsten en fordobling af udstillere i forhold til 2009.

Der bliver et udvalg af motorbåde, joller, gummibåde, kajakker samt masser af navigationsudstyr, sikkerhedsudstyr, beklædning, informationer om uddannelse, forsikring - og meget mere, som kan gøre livet på søen behageligt og fornøjeligt.

 Begge dage vil der blive udtrukket vindere af små og større maritime præmiere og umiddelbart efter udstillingen trækkes vinderen af et luksusophold for to personer på Vital Hotel Alter Meierhof i Flensborg.

Marinehjemmeværnets MHV 810-fartøj, ”Luna”, ligger i havnen. Det Ærø-byggede skib er beregnet til overvågning og redningsaktioner i de fynske farvande, og det fortæller hjemmeværnets folk gerne mere om.

”Vi er ved at opbygge en god tradition med udstillingen og vi glæder os til at skabe en hyggelig ramme om et par informative dage,” fortæller initiativtagerne, Martin Stockholm, leder af Maritimt Center i Svendborg.

En weekend i det maritime tegn

Udstillingen åbner lørdag den 5. juni kl. 10.00 – 16:00 for publikum, Svendborg, søndag den 6. juni er udstillingen åben fra kl. 10:00 – 16:00

Entré for voksne: 20 kr..Børn under 15 år under ledsagelse af en voksen – kommer gratis ind.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader