Sten Mohr giver nu OL-sejlerne taktisk viden
Den tidligere verdensetter i matchrace og America's Cup-skipper fra BMW Oracle Racing skal styrke OL-sejlernes taktik. Vi mødte ham i Idrættens-Hus.
Den 41-årige KDYer Sten Mohr er utrolig skarp i båd mod båd og det opstår jo konstant i sejlsport.
Nu skal den tidligere America's Cup-sejler løfte sejlernes taktik og strategi fra starten af 2011.
Sten Mohr bliver projektansat og skal fortsatte passe sit job som ingeniør, men han vil typisk være med til stævnerne, hvor han skal klæde trænere og sejlere bedre på.
Sten Mohr er kendt for at kunne holde en føring fra start til mål i matchrace, men også for at sejle agressivt, men tag ikke fejl, KDYeren har helt styr på reglerne.
Verdensmester i Swan 45
Den rolige Sten Mohr, der tidligere har sejlet Swan 45 med sportschef Thomas Jacobsen, forklarer til minbaad.dk:
"Jeg skal gribe de enkelte elementer i sejladsen, der kan være sejlads tæt på land, ude i søen, men også hvordan man sejler båd mod båd og i store felter. Det skal også handle om risikostyring og jeg skal give sejlerne redskaber, som de får ind under huden."
Man bliver også en god taktiker af at have en god fart i båden, understreger han og griner.
Han har selv vundet VM i Swan 45 og VM i ORCI i en Rodman 42, hvor han er taktiker. Sten Mohr får også sejlet i Melges 32, der minder lidt om en 49er.
"Klassetrænerne sørger for god fart i båden og jeg skal sikre mig, at sejlerne får det taktiske med," siger Sten Mohr, der også skal se på matchrace-kvinderne i samråd med deres træner Anders Kristensen.
Men matchrace-kvinderne får ikke særstatus hos Sten Mohr, der skal være taktisk rådgiver for sejlerne i bl.a. 49er, 470, Laser, Finn og matchrace.
Læs mere om 49erne og sportschef Thomas Jacobsen senere.
Fra venstre: Jonas Warrer, Søren Hansen, Thomas Jacobsen og Sten Mohr.