Gå til hoved-indhold
Vi har 7 måneder til forberedelse og 7 måneder til at glæde os til et stævne alle vil kunne huske i mange år, siger X-99 sejler Jens Haldager.Kapsejlads
Vi har 7 måneder til forberedelse og 7 måneder til at glæde os til et stævne alle vil kunne huske i mange år, siger X-99 sejler Jens Haldager.

X-99 VM bliver stort - optimisme i klassen

34 både er preregistreret til World Cup for X-99 2011 i Kiel. Imponerende, mener den danske formand Jens Haldager om den 25 år gamle bådklasse.

 

Af Troels Lykke |

Der er blandt X 99 sejlere den største forhåndsinteresse i flere år for at sejle internationalt World Cup i Kiel til sommer, det forklarer Jens Haldager i denne kommentar.

34 både fra Tyskland, Finland, Sverige og Danmark er registreret nu. Se det via link på www.x99.dk

Vi har kendskab til flere både der arbejder på at samle et godt hold, så mon ikke vi runder de 40 både.

Der er ikke mange klasser der kan samle mellem 35 og 40 både i 3 tons klassen til et tilsvarende race. Det viser styrken i klassen og interessen for båden.

25 år gammel klasse

One Design klassen er 25 år gammel, og bådene fra 1985 sejler lige op med bådene fra 2004 – Flot lavet af X-Yachts og Niels Jeppesen.

Den svenske båd Stino, nummer SWE 22 og DEN 98 har i mange år sejlet lige op med DEN 577 og DEN 573.

Verdensmetrene Christian Soyka har med båden GER 408 domineret klassen i 5 år, selv om båden er fra 1994 og stadig ser meget flot ud på Hanse Boot da den var udstillet i år.

240 sejlere i Kiel

240 gode sejlere mødes til race under Kieler Woche, og det vil blive en manifestation af det flotte samarbejde internationalt i klassen, og en demonstration af ekstremt flot boathandling i et det store felt.

Bådene lines op ved siden af hinanden under stævnet. Vi kan alle glæder os til at se grejet linet op, mandskabet fra bådene der kender hinanden, familierne i sommer tøjet, alle de andre nysgerrige der beundrer klassens både og en masse sol og vind på bådene.

Der er dog en opfordring

– Reserver allerede nu før jul en ”accomodation” på stedet, da alt på denne front er presset til det yderste for at afholde Kieler Woche.

Der er tusindvis af sejlere, så hvad enten det er hotel, lejligheder, camping eller andet, skal man selv stå for en reservation. Her er hjemmesiden for Kieler Woche er en udmærket hjælp. Gør det her i julen før nogen af de andre.

Vi har 7 måneder til forberedelse og 7 måneder til at glæde os til et stævne alle vil kunne huske i mange år.

Vi vil i klubben arrangere en from fælles sejlads til Kiel, og lur mig om ikke også det kunne gå hen og blive en etape med fint kammeratskab og race – Jeg har i hvert fald aldrig set to X 99 både sejle sammen uden der bliver trimmet. Vi lægger en ”nødhavn” ind på turen, hvor vi tænder grillen.

Indtil da – Hav nu en god jul og et godt nytår.

For X 99 Klubben I Danmark - www.x99.dk

Jens Haldager

X 99 – DEN 573

Motor
content-loader
content-loader
content-loader