Radich flyvende på Bermuda med Køstner
Men Jesper Radich havde problemer i starten med den tunge, langkølet klassiske IOD. Det gælder matchrace i Atlanterhavet.
Den indledende runde her ved Argo Group Gold Cup er netop overstået, og vores resultat her været helt i top, skrver Jesper Radich fra Helsingør på www.jesperradich.dk
Vi vandt nemlig vores gruppe 1 og har derfor retten til at vælge vores modstander i kvartfinalen blandt de 7 andre kvartfinale deltagere.
Ugen begyndte ellers en anelse usikkert. Jeg havde lidt svært ved at finde mig til rette i båden, som er en tung, langkølet klassisk båd af typen IOD, som vi faktisk ikke kender i Danmark.
Det medførte at jeg ikke sejlede specielt godt i de første prestarter. Vi lagde derfor ud med et nederlag til et yngre Match Race hold, men tog derefter 6 sejre på stribe efterhånden som jeg fik skudt mig lidt mere ind på båden, og Rasmus Køstner, der er med på storsejl og taktik, fik bedre fornemmelse for skiftene op ad banen.
Yderligere har vi haft den udfordring, at holdopstillingen har noget anderledes end normalt.
Vi har nemlig 2 engelsk talende topsejlere med på holdet; Jared Henderson på fordæk. Han er en yderst kompetent fyr, der har været med i de seneste 4 AC’er på både bådbygger og sejler siden.
På trim sidder Mike Mottl, der har 6 AC’er i bagagen, og flere match race titler på samvittigheden, end man næsten kan tælle.
Det er jo fantastisk fedt at blive løftet som hold af folk i den kaliber. Men der er helt sikker også nogle udfordringer i opstillingen. Først og fremmest har det faktisk været sværere for mig at holde kommunikationen udelukkende på engelsk.
Og det på trods af, at jeg i mine normale pro-sejler jobs, på de store både nærmest har engelsk som mit modersmål.
Men når jeg tænker nærmere efter, har jeg faktisk meget sjældent brugt engelsk på mine match race hold – tilbage på Desafio Espanol ved AC i Valencia, var det noget blandet spansk-engelsk vi talte.
Og så havde vi også lige haft 2 år til at forberede os sammen – ikke blot 2 timer på vandet forud for første sejlads, som er tilfældet her.
Anyway – nu glider det hele meget bedre – og vi er ved at få styr på vores stumper.
I dette øjeblik er der ved at blive sejlet repechage, der er en opsamlingsrunde for alle 3’ og 4’ere i hver af de 3 indledende grupper.
I repecharge-runden sejler de 6 hold om de sidste 2 plads i kvartfinalen. Når dette er afgjort, skal vi som vindere af gruppe 1 altså vælge, frit på alle hylder, vores modstander i kvartfinalen. Spændende!!
Op til dette stævne har jeg indledt et samarbejde med det hollandske tøjfirma Gaastra. Forhåbentligt kommer det til at føre en masse godt med sig – de er i hvert fald meget progressive og med på nogle spændende ideer.
Over and out
Jesper, Gaastra Racing Team
Kvart-finaliste
Torvar Mirsky (AUS) Mirsky Racing Team 6-0
Jesper Radich (DEN) Gaastra Racing Team 6-1
Taylor Canfield (USA) 6-1
Eric Monnin (SUI) Swiss Match Racing Team 5-1
Johnnie Berntsson (SWE) Berntsson Sailing Team 5-1
Reuben Corbett (NZL) Black Sheep Racing 4-2
Proceeding to Qualifying Session Play-Off
Adam Minoprio (NZL) ETNZ/BlackMatch Racing 4-2
Ben Ainslie (GBR) TEAMORIGIN 4-2
Ian Williams (GBR) Team GAC Pindar sponsored by Argo Group 4-2
Alvaro Marinho (POR) Seth Sailing Team 3-3
Phil Robertson (NZL) Waka Racing 3-4
Bjorn Hansen (SWE) Hansen Racing Team 3-4
www.wmrt.com