Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Private sælgere af både snydes på nettet

Danske bådsælgere kontaktes af ivrige udenlandske købere, der sender dækningsløse checks og beder om fragtbeløb. Pas på.

 

Af Troels Lykke |

Køberen ønsker at købe den givne båd ubeset, og han sender i den forbindelse en international check til sælgeren. Checken lyder ofte på en beløb, der er højere end salgsprisen, skriver Ekstrabladet.

De overskydende penge skal bruges til fragt af båden fra Danmark til køber. Køber beder sælger om at overføre det overskydende 'fragtbeløb' til en konto, som tilhører det fragtfirma, som køber benytter sig af.

Den danske bådsælger går i banken med checken, og her får han at vide, at den først kan indløses tyve dage senere. Sælger overfører penge fra egen konto i forventning om, at checken kan indløses senere.

Det kan den bare ikke. De internationale checks er dækningsløse, og sælger har mistet transportomkostningerne på ofte mange tusinde kroner.

Kendt problem
Flere danske bådsider på nettet kender til problemstillingen.

"Det svinger meget, hvor mange henvendelser vi får. Det er kendetegnende for 'køberne', at de altid skriver på gebrokkent engelsk. Mange er fra Nigeria, og de sender ofte bud af sted på mange både ad gangen," siger ejeren af bådsitet scanboat.com, Per Krabbe.

Se eksempel på fupmail her

Nogle danskere er røget i fælden
Der findes eksempler på godtroende sælgere, der har mistet penge efter ovenstående fremgangsmåde.

"Hos os har der været et eksempel, hvor en sælger røg i fælden og betalte penge til transport. Vi er meget opmærksomme på problemet, og har derfor også oprettet en Twitter-profil, hvor alle suspekte 'købere' bliver lagt op, så sælgerne kan undgå dem," siger Per Krabbe til Ekstrabladet.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader