Gå til hoved-indhold
Danboat har netop fået ny flot hjemmeside, der er langt bedre og mere informativ end den tidligere.Kort Nyt
Danboat har netop fået ny flot hjemmeside, der er langt bedre og mere informativ end den tidligere.

Danboat - også for almindelige bådejere

Danboat er marinefritidsbranchens interesseorganisation. Men almindelige bådejere og sejlere kan også få gode råd og hjælp hos Danboat, der nu har fået opdateret deres hjemmeside kraftigt. Interview med Knut Iversen.

Af katrine bertelsen |

Danboat er marinefritidsbranchens interesseorganisation, der hjælper og rådgiver deres medlemmer med alt fra bådudstillinger over juridiske problemer og til spørgsmål om CE-mærkning.

Danboat varetager også branchens interesser bådudstillinger og fagmesser, og gør en indsats for at øge interessen for sejl-/søsport ved generelle aktiviteter og kampagner. Men også helt almindelig bådejere kan få bistand hos foreningen.

Hjælp med CE-mærkning

Knut Iversen, sekretariatschef i Danboat, siger til minbaad.dk.

”Vi har flere henvendelser om ugen, hvor bådejere fx er havnet i en ulykkelig situation omkring CE-mærkningen. Især flere amerikanske speedbåde er ikke CE-mærkede, og det giver problemer for ejeren i forhold forsikring og det faktum, at det faktisk er ulovligt at handle en båd, der ikke er CE-godkendt efter dansk lovgivning. Vi holder også vores medlemmer opdaterede om fx ISO-certificering, og har et bredt internationalt samarbejde med både EU og globale aktører om lovgivning på området.”

Internationalt samarbejde

Danboat samarbejder på europæisk plan med IMCI (International Marine Certification Institute) om CE-standarder, så import/eksport imellem EU og ikke EU-lande ikke besværliggøres af forskellig lovgivning. IMCI har en tæt kontakt med bl.a. US Coastguard om at samkøre standarder på lystbådemarkedet.

På europæisk plan er processen omkring CE-mærkningen proaktive, når det gælder områder som fx sikkerhed. Det vil sige, at man arbejder på at afdække mulige risici, inden en ulykke sker, mens man i USA arbejder mere reaktivt på det område.

”I USA kan man lidt firkantet sige, at der først skal gå noget galt, før problemet tages op, og der vedtages standarder på området. I EU går man derimod ind og kigger på, hvad der evt. kan blive et problem, før ulykkerne sker”, siger Knut Iversen.

Samarbejde med Dansk Sejlunion

Danboats medlemmer er bredt sammensat af professionelle virksomheder i marinefritidsbranchen. Men sejlernes ”egne” organisationer samarbejder også med foreningen.

”Vi vil gerne tæt på sejlerne, og vil gerne have en tæt dialog og samarbejde med dem. Vi har et meget nært og konstruktivt samarbejde med Dansk Sejlunion. Fx var ”Kom og Sejl”-projektet langt hen ad vejen organiseret og sponseret af Danboat, ”forklarer Knut Iversen, sekretariatschef i Danboat.


Danboat har netop fået ny flot hjemmeside, der er langt bedre og mere informativ end den tidligere.

Knut Iversen forsikrer, at der i løbet af kort tid kommer endnu mere indhold på siderne.

Om hjemmesiden, der kører lige nu, siger han:

"Vi er i fuld gang med at opdatere sitet, så det får en stor brugerflade for alle sejlere og ikke blot vores medlemmer. Vi arbejder hen imod at skabe et site, hvor det vil være naturligt for alle med relationer til vandet, at gå ind for at søge nyttig, maritim information.”

www.danboat.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader