Gå til hoved-indhold
Hans Venberg, tv., og Hans Natorp lige efter vælgermøde. Foto: Troels LykkeSejlklubber
Hans Venberg, tv., og Hans Natorp lige efter vælgermøde. Foto: Troels Lykke

Natorp tog første stik

KOMMENTAR. Vi var til vælgermøde i Bella. Begge formandskandidater Vengberg og Natorp var kompetente, men Natorp vandt. Han symboliserer fornyelsen og tør fx overveje om DH-reglen egentlig er så fantastisk.

Af Troels Lykke |

Knarr-klubben havde flot inviteret til duelmøde. En af deltagerne var DS-formandskandidat Hans Vengberg fra Kolding.

Han startede mødet med at fortælle, at han er 57 og ikke 58 år, som der ellers har stået på sejlsportens hjemmesider.

45-årige Hans Natorp fra Dragør var der bestemt også på sin rolige og lidt underspillede rolle.

Sidstnævnte faldt bedst i vores smag. Hans Natorp tør gøre op med de hellige køer i Sejlunionen.

Natorp kompetent til elite

Han er tidligere OL-sejler og kan til enhver tid sætte sig i respekt i systemet, når det gælder kravet om bedre og mere gennemskuelige forhold for sejlerne.

Han kræver objektive kriterier og det gør Hans Vengberg også, men i hans tid i hovedbestyrelsen, lykkedes det ham sent at få indført det. Hans Vengberg er nemlig i højere grad systemets mand, hvor den yngre projektmager Hans Natorp står for fornyelsen udefra.

Alene det at han ikke kommer fra DS-bestyrelse ser minbaad.dk, som en fordel. Bestyrelsen er blevet beskyldt for ikke at være kompetent nok og har langt fra givet det modspil til fx elitechef Staal, som der har været ekstremt meget behov for.

Hvorfor hele 49er-balladen

Se bare på hele 49er-sagen, hvor sejlsporten er hængt til tørre i pressen fordi sejlerne ikke havde objektive kriterier. Nu er der kommet et advisory board, som sejlerne og KDYs Morten Lorenzen ønskede det.

Men hvorfor ikke gå hele vejen. Få en ny formand, der ikke, som Hans Vengberg, er medansvarlig for noget af den ballade, der har været i medierne. 

For set i bagklogskabens klare lys, så blev der ikke ført personalepolitik i øjenhøjde overfor OL-sejlerne. Spørg bare OL-guldvinderne Warrer og Kirketerp.

I debatten i går i Bella, forsøgte en spørger at gøre Hans Vengberg medansvarlig for hele 49er-balladen, da han dengang sad i DS-bestyrelsen. Den hoppede Vengberg dog ikke på.

Tør stille spørgsmålstegn ved DH-regel

DH-reglen er ikke hellig for Hans Natorp. Det viser bare, at formandskanditaten tør gå imod Dan Ibsen og hele hovedbestyrelsen. Og folk siger at Natorp har power til det, som 505-sejleren Tom Bøjland siger det.

"Tag ikke fejl af Natorp, han er lynende skarp og en projektmager, hvor der sker noget," siger 505-præsidenten Tom Bøjland til minbaad.dk.

Natorp sagde om DH:

"Er det rigtigt at bruge så meget energi og penge på DH-reglen, i stedet for at bruge de eksisterende regler (IRC og andet, red.)."

Her var svaret anderledes fra Hans Vengberg, der forsvarer det system, han selv er en del af.

"DH er en billig regel og den bør fortsætte," sagde Hans Vengberg.

Gennemskuelighed

Natorp talte også om, at Sejlunionen skulle være mere gennemskuelig og man skulle i højere grad vide hvem man skulle gå til, hvis der var problemer.

Det ku vi li at høre. Vi tror foreløbig på, at Hans Natorp er den ventil, som mange sejlere har brug for med Sejlunionen.

Natorp vil nyde langt mere tillid blandt sejlerne, da mange vil tro på, at han tør ændre noget, som sejlerne ønsker.

Troels Lykke

Minbaad.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader