Gå til hoved-indhold
Hajen menes at være en hvidhaj, fordi den ifølge Bedford havde et 'enormt stort hoved'Kort Nyt
Hajen menes at være en hvidhaj, fordi den ifølge Bedford havde et 'enormt stort hoved'

Angrebet af hvid haj i Australien

Det lykkedes den 40-årige familiefar Michael Bedford at slå sig fri af en haj.

 

Af Troels Lykke |

Manden surfede ved Conspicuous Cliffs i det vestlige Australien, da han pludselig spottede en haj tyve meter borte.

Hajen, der menes at være en hvidhaj, fordi den ifølge Bedford havde et 'enormt stort hoved', kom farende gennem vandet og væltede surferen af brættet med voldsom kraft.

Inde fra kysten blev flere personer vidner til haj-angrebet.

- Jeg så ikke selve hajen, men jeg så lige pludselig en eksplosion af vand omkring Michael, og så vidste jeg, hvad der var sket, siger Bedfords makker Lee Cummuskey, der netop havde søgt mod kysten, skriver eb.dk

Hajen kredsede et øjeblik om Michael Bedford, før den gik til angreb for anden gang. Denne gang bed den ham i benet, men Michael Bedford slog med knytnæve hajen over snuden, og den slap sit tag.

Det lykkedes surferen at kravle op på sit bræt, som blev båret ind mod stranden af en bølge.

Her samledes lokale fiskere om at bære den stærkt blødende og dybt chokerede surfer 300 meter på hans bræt fra bugten og op ad stejle trapper, så han kunne komme med ambulance på hospitalet.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader