Gå til hoved-indhold
Sådan gik det til i 2009 i kapsejladsen mod Samsø, hvor der holdes fest om aftenen. Foto: aarhus2star.dkKapsejlads
Sådan gik det til i 2009 i kapsejladsen mod Samsø, hvor der holdes fest om aftenen. Foto: aarhus2star.dk

Hans Natorp og Dan Ibsen i kamp i Århus

Ny rekord med 88 både til start lørdag og søndag i AFI Marine Two Star Race, der går til Samsø - en sejlads DS-formand Hans Natorp før har knækket masten i.

 

Af Troels Lykke |

AFI Marine Two Star Race sætter ny deltager rekord med 88 både til start lørdag morgen fra Århus og søndag morgen fra Ballen på Samsø.

Der er igen prominent deltagelse med en række kendte sejlere, heriblandt både Dansk Sejlunionens formand Hans Natorp, næstformand og generalsekretær Dan Ibsen.

Så vidt vides er det første gang i Dansk Sejlunions historie, at alle disse tre topledere i Dansk Sejlsport stiller op i den samme kapsejlads, fortæller stævneleder Per Asmussen.

Århus Sejlklub er beæret over, at være blevet udvalgt til denne historiske styrkeprøve, og udtrykker anerkendelse af at vi har en topledelse, der selv er sportslig aktiv.

Frisk vind

Vejrudsigten lover frisk vind når de 88 både sendes af sted, og sejladsens sponsorer har sikret flotte præmier til de hurtigste. Herudover sejles der om den store sølvpokal fra 1866 som er det ældste sejlsportstrofæ, der fortsat sejles om i Danmark.

En professionel fotograf vil i år følge hele sejladsen fra en stor hurtiggående motorbåd, og efter sejladsen vil alle deltagere gratis få udleveret fotos fra sejladsen, så vidt muligt også med billeder af egen båd.

aarhus2star.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader