Gå til hoved-indhold
Handskerne har fået navnet North Face Etip Gloves og stoffet på pege- og tommelfingeren er patenteret under navnet X-static.Udstyr
Handskerne har fået navnet North Face Etip Gloves og stoffet på pege- og tommelfingeren er patenteret under navnet X-static.

Handsker med touch screen fingerspidser

Nye varme vinterhandsker specielt udviklet til at betjene en søkortsplotter med touch screen.

 

Af Jakob Johannsen |

Mange udmærkede sejlhandsker er syet uden fingerspidser, så man kan åbne sjækler, binde små taklinger eller som noget relativt nyt betjene touch screenen på søkortsplotteren eller mobiltelefonen.

Men når man sejler i kulde, som et ofte er tilfældet her i Danmark, så kan de ubeskyttede fingerspidser komme til at fryse så nederdrægtigt, at det næsten ikke er til at holde ud.

Og heldigvis findes der også sejlerhandsker med alle fem fingre i fuld længde på hver hånd.

Men, ligesom det kan være svært at åbne en sjækkel med handsker på, så er det næsten umuligt at få en moderne touch screen på enten navigatoren eller iPhonen til at virke med spidsen fra en behandsket finger.

Varme arbejdshandsker

Derfor har firmaet North Face (ikke at forveksle med sejlmagerne af næsten samme navn) udviklet nogle varme arbejdshandsker, hvor spidsen på tommel og pegefinder er udstyret med et specielt stof, som ikke alene gør det muligt at betjene en touch screen uden at tage handskerne af, men som er bedre til at få tingene til at flytte sig på skærmen end selv huden på en finger.

Handskerne har fået navnet North Face Etip Gloves og stoffet på pege- og tommelfingeren er patenteret under navnet X-static. Det er meget fint vævet og vandtæt sølv og fiber, som virker på en screen uanset om de er våde eller tørre – kolde eller varme.

På indersiden af handskerne er der et mønster af skridsikkert gummi – en slags  silikone, så man hverken tager rorpinden eller de dyre navigationsinstrumenter ud af hænderne.

Ifølge North Face skulle handskerne også være meget slidstærke, men det er ikke sikkert at designeren har tænkt på sejlsport og våde skøder af eksotiske fibermaterialer, så man bør nok nøjes med at uddele dem til navigatøren om bord, og så lade gasterne få almindelige sejlhandsker med indbygget hård hud.

Ånde gennem handskerne

Etip er vandtætte men huden kan alligevel ånde gennem handskerne. Ifølge fabrikanten varmer de om vinteren og holder varmen ude om sommeren. Handskerne er elastiske og fås i fire størrelser men kun i en farve nemlig sort. Prisen ligger omkring de 250 kr.

Alle informationer på www.eu.thenorthface.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader