Starttricks set fra en dommerbåd - part 2

Christian Lerche skriver:

Færre omstarter er bedst

ISAF anbefaler, at dommerne gør alt, hvad de kan, for at undgå omstarter. Dommerne skal gøre deres yderste for at lave ordentlige startlinjer, og for at foretage så præcise observationer af de startende både som muligt.

Men når dommeren så har gjort sit yderste, så skal han også være klar til at acceptere, at nogle slipper igennem ustraffet – forudsat at starten er fair, dvs. ingen har fået en fordel.

Rationalerne er:

• Som nævnt stresser starter og omstarter sejlerne, forsinker afviklingen og slider på sejlene og materiellet.
• Man har ingen garanti for, at næste startforsøg bliver bedre. Derfor er anbefalingen at foretage en hurtig bedømmelse: Var det i øvrigt en pæn start med feltet godt fordelt ned af linjen på en ordentlig linje? Har du fået de fleste af ”synderne”? Anbefalingen er maksimalt én omstart, men helst slet ingen. Tidligere tiders gentagne omstarter med sort flag og straffe efter ”salamimetoden” er passé.

Lad bare alle starte for tidligt

Personligt vil jeg måske gå så langt som at acceptere, at samtlige både starter for tidligt – uden at straffe en eneste.

Det kan lyde horribelt, men situationen kan opstå, hvis samtlige både er smukt fordelt som perler på en snor ned af en perfekt startlinje – mens de desværre har snuden en halv eller en hel meter på den gale side af linjen i startøjeblikket. Får man nogensinde en smukkere og mere fair start?

Sejlerne får én chance

Dommere, forældre, klasser og sejlere har forskelligt syn på brugen af klarsignalerne “P”, sort flag og “Z”. Det er en udbredt myte, at nogle klasser ikke kan starte uden sort flag eller “Z”.

Det er min erfaring, at langt de fleste starter kan komme af sted med “P” som klarsignal – det vil sige uden startregler. Gennem dialog og respekt for sejlerne får jeg opbygget en forståelse af, at vi skal undgå omstarter, så det faktisk kan lade sig gøre.

Selv i Europa- (VM) og i Optimistklassen (DM og NM) har jeg haft succes med at vise sejlerne tillid. At der ikke automatisk kommer omstart, selvom nogle uidentificerede både er over linjen, giver den konsekvens, at bådene faktisk holder sig nede for ikke at blive offer for en “tilfældig” straf.

Det er muligt at klage

Dommere kan begå fejl! Numre kan forveksles, eller dommeren kan sige numre forkert eller skrive forkert. Hvis man er overbevist om, at man uretfærdigt er kommet på listen over tyvstartende både, kan man bede dommeren om en samtale efter sejladsen for at få fornemmelse af, hvor sikker han er i sin sag.

Hvis dommeren ikke med rimelig overbevisning kan forklare, hvad han har set (har han indtalt en ordentlig beskrivelse af starten på bånd?), så kan man bede protestkomiteen om en høring.

Der får man en fair behandling, og dommeren skal forklare, hvad han har set, og hvordan han har observeret starten.

For mit vedkommende, har jeg ingen problemer med at blive ”underkendt” af en protestkomité – det sker gennemsnitligt i ca. en ud af ti høringer.