Gå til hoved-indhold
BMW Oracle Racing: Fra venstre James Spithill, Larry Ellison og Russell Coutts i AC-byen. Foto: Troels LykkeKapsejlads
BMW Oracle Racing: Fra venstre James Spithill, Larry Ellison og Russell Coutts i AC-byen. Foto: Troels Lykke

Vi møder verdens største egoer i sejlsport

Vi kommer direkte fra pressemøde i Valencia, hvor Alinghi og BMW Oracle ikke ville være i samme lokale. Måske fordi de normalt slås i retslokalerne. Larry Ellison tog mest sympati, mens Bertarelli talte hånligt til en tysk kollega. Her får du først et udpluk fra vinderne Coutts, Spithill og Ellison.

Af Troels Lykke, Valencia |

Det var vildt. To pressemøder med to forskellige hold, og sikke hold: BMW Oracle Racing og Alinghi.

De sendte deres bedste folk. Fra BMW Oracle Racing kom ejer Larry Ellison, rorsmand James Spithill og verdens måske bedste kølbåds-sejler Russell Coutts - the man.

De tre tog salen med storm. De havde selvfølgelig også lige vundet første sejlads i 33. America's Cup, men de var beskedne og smarte på den gode måde.

Vi begik fejl

Sagde ikke for meget om at The Auld Mug var i hus. Og 'USA' begik fejl og det gjorde i starten, hvor de gik i stå, da de ikke kunne få halet et forsejl ud.

"Men det var min skyld det skete med den straf," lød det fra James Spithill, der også havde en forklaring på, hvorfor 'USA' stak 12 minutter fra 'Alinghi 5':

"Vi havde et stort vindpust hele vejen, som Alinghi ikke var i." De kunne ikke være ydmyge nok, måske et smart taktisk spil.

"I dag har vi lært lige så meget som vi har lært den sidste måned. Der er en del ting, vi skal have ændret på til på søndag," sagde unge James Spithill, der er blevet mangemillionær på sin sport.

Alinghi gjorde det godt...

Russell Coutts om sejren:

"Det er for tidligt at sige noget om hvem der er hurtigst, det vil vi svare på når cuppen er slut og Alinghi gjorde det godt i dag." Selvom alle i dag kunne se at vingen var hurtigst.

Larry Ellison, vistnok verdens femterigeste mand, sejlede ikke med, da vinden var for let i dag og så ville der være for meget vægt.

"Måske sejler jeg med på søndag, hvis der ikke er for let vejr."

Det er hårderde at drive et AC-hold

På spørgsmålet om at drive et America's Cup-hold lød det fra milliardæren:

"Sejlads er hårdere end at drive en software-virksomhed (Oracle)," sagde Larry Ellison, der for alvor er kendt for at sige tingene lige ud.

Hvordan fik du vide at nu skulle I ha en vingemast, lød et spørgsmål til Larry Ellison?

"Russel sendte ikke bare en email, vi havde talt om det længe. Vi er ikke de første i verden, der bruger en vingemast. Men vi var enige om dengang at det er et meget powerfuldt sejl."

Sådan Larry, beskedenhed. Vildt og interessant og møde ham - endelig. De scorede point på pressemødet, som på vandet.

Larry Ellison med konen, tror vi, kender hende ikke.

Larrys Rising Sun sejler ud.

americascup.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader