Se ny Faurby 396 på Hanseboot-messen
På årets Hanseboot messe fremviser Faurby Yacht deres nye projekter. Du kan bl.a. se Faurbys F396 Jesper Bank Edition, og vær med til forpremieren på Faurby 325.
Faurby 396 Jesper Bank Edition er som navnet indikerer, udviklet i samarbejde med det danske sejlerikon Jesper Bank, og den kombinerer Faurbys tradition for velsejlende turbåde med det bedste fra elite-sejlsporten.
”Jesper Bank båden har taget båd-entusiaster fra hele Nordeuropa med storm og opnået flotte resultater ved sommerens kapsejladser. Vi glæder os derfor til at fremvise båden for publikum ved årets Hanseboot messe i Hamburg”, fortæller salgsdirektør for Faurby Yacht, Thomas Dan Hougaard.
Faurby 396 Jesper Bank Edition leveres som standard med bl.a. teaktræ på dækket, performance sejl fra Elvstrøm og alcantara-hynder i salonen. Den produceres efter bestilling, og prisen er kr. 2.750.000 inkl moms.
Ny Faurby 325
På Hanseboot messen introducerer Faurby Yacht også en helt ny båd, en Faurby 325. Den nye båd tager udgangspunkt i erfaringerne fra Jesper Bank båden og Faurby’s 33 fods F330, der gennem sin 20-årige levetid har været meget populær.
”325’eren får mulighed for tilsvarende køl og ror, som vi udviklede til vores Jesper Bank Edition. Det betyder, at vandmodstanden på køl og ror er reduceret med 42 % i forhold til tidligere. Desuden er vægtfordelingen i båden optimeret, hvilket giver en endnu bedre sejloplevelse,” fortæller Thomas Dan Hougaard.
Faurby 325 trækker også på erfaringerne fra værftets populære båd F330:
Den ny Faurby 325 leveres med option for el-motor. Med el-motor og batteripakke kan båden sejle ca. 6 timer ved 5-6 knobs fart. Faurby 325 leveres fra marts 2011 og kommer til at koste fra kr. 1.395.000 inkl. moms (søsat og sejlklar båd).
Du kan læse mere om Faurby 396 Jesper Bank Edition og den nye Faurby 325 på www.faurby.com