Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kvindens menu bestod af vodka.

Fuld kvinde drev rundt i Øresund - sigtes for spiritussejlads

Store russiske tankskibe tudede forgæves, da en lille sejlbåd mandag eftermiddag drev rundt i sejlrenden i Øresund.

Af Troels Lykke |

Den 60-årige kvinde i båden havde nemlig drukket tæt og sov tungt, fortæller den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Søren Wiborg,skriver dr.dk.

Kvinden har oplyst til politiet, at den våde menu bestod af en halv flaske vodka.

Den 60-årige er angiveligt sejlet ud fra Kastrup Havn i sin Finnsailor og havnede altså i Drogden-sejlrenden. Søværnets Operative Kommando slæbte sejlbåden i sikkerhed til Dragør Havn, hvor politiet stod klar til at modtage kvinden.

- Vi leder efter hendes ægtefælle, så han kan sejle båden tilbage til Kastrup. Den kan ikke blive liggende i Dragør, forklarer Søren Wiborg til dr.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader