Gå til hoved-indhold
americas cup valenciaKapsejlads
Flerskrog eller enkeltskroget, deltag i afstemning her på sitet. Kun 13 procent tror p flerskrog i 34. cup. Foto: Juerg Kaufmann, www.go4image.com

Næste America's Cup bliver i flerskrog

Det frygter en dansk America's Cup-sejler, da BMW Oracle har et forspring i forhold til andre teams. Michael Richelsen fra Alinghi forstår godt nervøsiteten. Se også hvornår han mener 34. cup bliver sejlet.

Af Troels Lykke |

Vi mødte flere danske America's Cup-sejlere i Valencia fornylig. En af dem, der der desværre ikke vil lægge navn til udtalelserne siger følgende:

"Vi kan sagtens opleve at den 34. America's Cup bliver sejlet i flerskrogsbåde, da både Alinghi og BMW Oracle Racing nu har et forspring til de andre hold. Og jeg forstår dem godt for på den måde er de sikre på at vinde cuppen igen. Men personligt håber jeg ikke det sker."

Den oplysning gav vi videre til Alinghis Michael Richelsen, der før cuppens afslutning sagde til minbaad.dk:

"Ingen ved endnu om der bliver sejlet i flerskroget både i næste cup, jeg har før læst, at BMW Oracle gerne så at der sejles i enkeltskroget både. Men jeg kan da godt forstå at de andre hold er nervøse, vi har to års forspring i flerskrog, men man kan nu hurtigt lære det med to skrog."

I 2007 var Michael Richelsen med til at designe en 90 fods enkeltskroget båd, det gik man siden væk fra og i 2008 var han med til tegne en 70 fods båd.

"Den 70 fods båd kunne jeg godt anbefale, den var lettere end de traditionelle AC-både (på 85 fod på 24 ton, red.). Jeg tror vægten var på omkring 20 ton på 70 fods båden," forklarer Richelsen.

Hvornår tror du vi vil se den 34. cup blive sejlet?

"Måske med en hurtig cup i 2011, men så skal det virkelig gå hurtigt. Og i 2012 er der OL, så jeg tror at 2013 er sandsynligt for den 34. cup," siger Michael Richelsen, der nu skal vente på hvad Alinghi beslutter.

"Hvis jeg ikke skal arbejde for Alinghi mere, hvis de ikke vil være med i næste cup, så har jeg stadig North Sails at arbejde for," siger Richelsen.

Michael Richelsen, civilingeniør hos Alinghi.

www.americascup.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader