Lynkineser med køl
Far East værftet i Shanghai bygger ellers kun sejljoller, men med Far East 26 er de gået ind på kølbådsmarkedet med en billig båd til den lille familie.
Den var ”talk of the town” i Düsseldorf, hvor den blev vist for første gang uden for Kina: Far East 26, fra jolleværftet i Shanghai af samme navn, hvor man producere alle mulige klasse-joller i international standard.
Interessen for sejlsport lokalt i Kina er stigende, og velstanden er nu så høj, at man er begyndt at interesserer sig for både man kan sejle langt og overnatte i.
Derfor er de 10 første Far East 26 bestilt til det kinesiske marked, mens syv er beregnet for det europæiske.
Hvad den kan købes for af kinesiske sejlere vides ikke, men her i Europa starter prisen ved 250.000 kr. for en sejlklar båd.
Hollandsk tegnet
Båden er tegnet af hollandske Simonis Voogd, som også har tegnet Dehlers nye 44 og 60 fods både, og kineserne betegner den som en ”sporty tursejler”.
Og der er meget båd at få til pengene for den lille famlie, der gerne vil have noget at sejle lidt længere i.
Båden ser hurtig ud med det store cockpit og det lave ruf. Og cockpittet er indrettet, som i en moderne europæisk båd.
Uden skot
Der er fire faste køjer plus to sofaer, der kan laves om. Men der er ingen skot der adskiller kahytten, så man ligger i et stort rum.
Båden kan både leveres med indbygget motor eller med beslag til påhængsmotor. Der er et primitivt bærbart toilet og en minimalt udstyret pantry om bord.
Far East 26 data:
Længde: 8,38 m
Vandlinje: 6,75 m
Bredde: 2, 56 m
Dybgang: 1, 70 m
Vægt: 1625 kilo
Storsejl: 23.2 m2
Rulle fok: 14 m2
Spiler/gennaker: 62 m2
Motor: 9 HP
Pris: 223.260 danske kroner.
Se mere her