Sort Sol igen bedste ScanKap 99 i Danmark
Henrik Ilsvard, Søren Hansen, Paw Hagen og Søren Duedal fra Aabenraa var bedst til DM blandt 22 både i Århus. Vi taler med taktikeren. Video om båden og nu billede af vinderne.
I 2008 vandt Henrik Ilsvard og besætning DM i ScanKap 99eren. Nu gentog de DM-titlen fredag og lørdag i Århus.
De behøvede ikke at sejle sidste sejlads, for da havde de allerede vundet DM. Den første dag havde de en serie med placeringerne 4, 2, 1, 1 og 1.
I alt blev sejlet 10 sejladser a 50 minutters varighed på en op-ned-bane, som dommer Børge Dammand kørte med hård hånd.
Effektiv dommer
Og det var taktiker på vinder-båden Søren Hansen fra Elvstrøm Sails, særlig glad for:
"Der var ikke noget med at ligge og bakke med fokken, når vi kom i mål, for når den sidste gik over stregen, så startede dommeren. Det kunne vi lide. I det hele taget var det et godt stævne."
Stævnet blev kørt af Århus Sejlklub og 22 både mødte op, desværre ikke Henrik Sørensen fra Helsingør. Han ikke nåede frem med besætning.
Sort sols fart var nok til mesterskabet.
"Vi sejlede lidt konservativt og havde ingen dyk i resultaterne. Vi havde succes med at køre med tvistet storsejl og fok, når der var 6-7 m/sek. og det gav god fart, så vi kunne kontrollere feltet," siger Søren Hansen til minbaad.dk
Resultat, DM i ScanKap 99
Guld: Henrik Ilsvard, Aabenraa
Sølv: Christian Fogt Andersen, Vordingborg
Bronze: Jens Fast, Århus
Vinderne: Fra venstre: Paw, Søren og Henrik. Foto: Jill Hagen
Resultater her
www.scankap99.dk - se også film om ScanKap 99eren: