Gå til hoved-indhold
Vibrationer fra dieselmotoren får milliardærens krystalglas til at ryste.Kort Nyt
Vibrationer fra dieselmotoren får milliardærens krystalglas til at ryste.

Abramovich rasende på bådværft

Verdens største og dyreste yacht til 30 mia. kroner er sejlet ind i en masse problemer, allerede inden skibet har forladt værftet. Det har gjort køberen af skibet, Roman Abramovich, rasende.

 

Af Troels Lykke |

Test af skibet har vist adskillige problemer, som den excentriske køber ikke kan leve med.

Eksempelvis viste testen, at vibrationer fra dieselmotoren får milliardærens krystalglas til at ryste. Derudover er et gigantisk spejl på et af skibets ni dæk blevet smadret af rystelser under en prøvesejlads.

Og som om det ikke var nok, har Roman Abramovich fået endnu et problem med skibet, som han må bryde sit hoved med, skriver pleasure.dk.

Et krav fra Abramovich om skind fra eksotiske dyr på stolene og på væggene i massage-rummet er endt i en disputs med værftet om etikken i skindenes herkomst.

Skibet, der efter sigende koster op mod 30 milliarder kroner, er ikke nogen tilfældig plimsoller. Til den anseelige pris følger der naturligvis lidt ekstra detaljer med.

Abramovich kan for eksempel sove roligt om natten på det åbne hav uden at frygte missil-angreb, da skibet både er udstyret med militært forsvarssystem mod missiler, pansrede plader og skudsikre vinduer.

Kilde. plesure.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader