Gå til hoved-indhold
BådNyt og minbaad.dk tester Dehler 32 og 35 ud for Kiel. Bådene er med North Sails 3DL og kølen er ekstra dyb på bådene. Foto: Troels LykkeTest
BådNyt og minbaad.dk tester Dehler 32 og 35, tv., ud for Kiel. Bådene er med North Sails 3DL og kølen er ekstra dyb på bådene. Foto: Troels Lykke

Nye Dehler 32 og 35 skal toppe i Kielerugen

Dehler har hyret en tysk America's Cup-sejler, som har sat to hold op til at banke andre IRC-både i Kielerugen. Vi testede bådene i Kiel.

Af Troels Lykke |

Dehler har en fortid som Admiral's Cup-både og det image skal plejes. Derfor er der sat ekstra lang køl på både Dehler 32 og Dehler 35.

En tysker Nico, som har en fortid på det tyske America's Cup-hold, har pimpet de to både op og blandt andet sat Liros tovværk på.

Skøderne til fokken var nu for tynde efter vores overbevisning, da de gled en del, da vi halte sejlene hjem.

Let aptering og epoxyskrog

Bådene er bygget i lettere epoxy, der også gør bådene mere stive. Apteringen er gjort lettere, selv motorisoleringen er sparet væk. De fandt vi ud af under test i sidste uge i Kiel, hvor minbaad.dk og BådNyt testede.

North Sails 3DL er også på, som skal give X-Yachts og andre baghjul. Vi var især forelsket i Dehler 35eren, som har det som en sejler drømmer om. Den kan sejle kapsejlads og man kan tage på tur med den.

Også Dehler 32eren sejlede godt, men havde naturligvis mindre plads om bord, samtidig var den med rorpind, mens 35eren har rat i kulfiber.

15 procent lavere pris

Prisen holdes også ekstra lavt på Dehler-bådene. Det er sket efter at Dehler-værftet gik konkurs og siden blev opkøbt af Hanse Group, der er kendt for at bygge prisbillige både på effektiv vis.

Hanse Group har sænket priserne på de to både med 15 procent, da det passer til deres prispolitik, fortæller importør Bo Hold fra marineparken.dk 

Lige nu findes en Dehler 35 hos den anden importør, Scandinavian yacht Center, her koster båden 1,06 mio. kroner, sejlklar og leveret i vandet i Danmark.

Dehler 32.

Dehler 32 kahyt med ekstra lav vægt.

Deres udsendte på en Dehler 35. Bemærk de mange Harken-spil. Foto: Henrik Hansen.

Dehler 35 sejlede fint afsted i let vind.

Olympisk tavle i Kiels havn fra dengang hvor Dragen var olympisk i 1972.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader