Noget om stævneledelse og rettidig omhu

Der skal måske ikke meget til, for et stævne bliver en succes. Men det er måske detaljerne, der er afgørende for knald eller fald.

Stævneledelse er ikke raketvidenskab. Men der er mange detaljer, der skal holdes styr på. Jeg har samlet en del erfaringer om, hvordan man ikke skal gøre.

Gør det hele for sent

Sørg for at sende indbydelsen meget sent ud. Og glem at spørge klasseforeningen om det kolliderer med andre stævner, også i vores nabolande.

Banelederen og andre officials, skal man helst ikke lede efter før i allersidste sekund. Det er en fordel, at banelederen ved så lidt som muligt om den klasse, han skal lave sejladser for. Jo senere du er ude, jo mere usikkert bliver det, hvem du kan få. Spændende... Juryen kan komme på plads aftenen forinden.

Det er også et must at lade være med at lægge stævnet ud på egen og DS hjemmeside. Det er meget sjovere for sejlerne at bruge lang tid på at lede. Det er allerbedst, hvis det heller ikke ligger på klasseforeningens hjemmeside.

Er det et DM eller derover, skal statutterne overholdes. Dansk Sejlunion bliver meget glade, når papirerne for 27. gang kommer en uge eller to for sent. Det er også fint, at glemme at bestille plaketter.

Find en fejl eller fem

Det er spændende, hvis der er fejl i indbydelsen. Lav en fejl i telefonnummer og bank-kontonummer. Det nemmeste er at bruge en gammel indbydelse, man ved der fejl i, og som er lavet efter gamle kapsejladsregler.

Har du ikke mulighed for at lave betaling via nettet, så sæt gebyret til et underligt skævt beløb, så betalingen bliver meget besværlig på selve dagen. Og glem endelig at have byttepenge med!

Sejlladsbestemmelserne behøver ikke at være præcise. Om mærket er gult eller orange spiller ikke nogen rolle. Og så kan det danne grundlag for en masse protester senere. Herligt!

Måske varm mad på vandet?

Endelig er vi nået frem til selve stævnet. En jolle er ikke velegnet som dommerbåd, men har man glemt at spørge dem, der har en større kølbåd, kan den vel bruges i en snæver vending.

Flagposen og de øvrige remedier behøver man ikke at tjekke. De var jo (næsten) i orden sidste gang. Bare surt, at P ikke ligger i posen, men hænger til tørre et eller andet sted, og to af mærkerne er utætte.

Du behøver heller ikke at tjekke om der er strøm på radioerne, de nye lithium batterier holder meget længe.

Frokost til sejlerne kan passende være varm mad eller højt belagt smørrebrød. Det er både dejlig nemt at fordele, og let at indtage på vandet, især hvis det blæser over 8-9 m/s.

Rod i flag og målgang

Nå, nu er vi ved at lave første start. Det vækker altid jubel, at kage rundt i flagene. Sejlerne elsker udsættelser. Det er også populært at fjerne måltagningsflag før tidsfristens udløb. Der er såmænd altid en der kommer i tanke om, at han vist er gået forkert i mål. Så kan vi grine lidt af det, og klare resten på land!
Det kan nemt blive en lang eftermiddag i protestlokalet.

Sæt en person, der ikke ved en dyt om kapsejlads til at stå for måltagningen. En mand M/K er rigeligt. Og glem batterierne til diktafonen.

Glem også alt om tidsfrister for protester, og slå så lidt som muligt op på opslagstavlen. Usikre sejlere brokker sig nok ikke! Vent et par timer med at slå resultatlister op. Sejlerne gider alligevel ikke kigge på dem. I det hele taget er information opreklameret. Fortæl sejlerne mindst muligt.

Rettidig omhu

Sådan kunne jeg blive ved. Men budskabet er, at man står sig godt ved at være ordentligt forberedt. Der kan ikke tages højde for alt, men er man ikke rutineret stævneleder bør man nok alliere sig med en, der er.

Information er nøgleordet. Man kan simpelthen næsten ikke informere nok. Det gælder både information til officials og til sejlerne.

Uddeleger opgaverne, så du ikke står alene med det hele. Men vær forberedt på, at ikke alle er lige så samvittighedsfulde som dig selv. Og til slut, ”make it simple” og husk gaffatapen og ekstra batterier. Det skulle helst være sjovt!

Hav et godt stævne!

Med kapsejlerhilsen Katrine Bertelsen