Gå til hoved-indhold
x-35 i en mærkerundingKapsejlads
Bronzevinderen i en mærkerunding. Foto: Søren Svarre

Dansk bronze ved EM for X-35

X-35 teamet Oxygen fra Kerteminde sejlede sig i denne uge til en bronzemedalje ved Europamesterskaberne

Af katrine bertelsen |

Efter fire dage med hårdt vejr og tætte sejladser sejlede X-35 teamet fra Kerteminde sig til en sikker tredjeplads ved Europamesterskaberne i Holland. Stævnet bød på otte sejladser med vind mellem 15 og 30 knob. En enkelt en sejladsmåtte skydes af midtvejs pga. vindstød op til 40 knob.

”På sidste dag startede vi med at gå ud og lave en førsteplads,” siger Morten Ulrikkeholm ”og selvom vi inden sejladsen havde 6 point til nummer 4, så var vi opsatte på at gå ud og sejle helt uden skelen til pointsituationen. Men så gik vi ud og lavede en førsteplads. Og med den i ryggen var vi stort set sikret en medalje.”

Hård træning

En bronzemedalje overstiger også teamets egne forventninger.
”Vores ambitionerer med træningen var, at vi næste år kunne blande os i kampen om medaljer ved et internationalt stævne.” Siger Thomas Haubjerg Mortensen. ”Men i løbet af stævnets sejladser kunne vi se, at vi er kommet længere med vores træning, end vi regnede med. Vi lå nemlig i alle sejladserne oppe i den gode ende, og var i den foreløbige stilling konstant i top 3.”

VM i 2011

X-35 teamet Oxygens næste større mål er ved VM i 2011, der afholdes i Århus i september i 2011.

Oxygen holder til og træner i Kerteminde. Holdet består af Thomas Haubjerg Mortensen, Øystein Ødegaard-Olsen, Thomas Bøtker Mortensen, Ren Lokesgaard, Jonas Funk, Jacob Kirkebæk, Trine Palludan og Morten Ulrikkeholm.

1. pladsen gik til de tidligere verdensmestre fra Holland, mens andenpladsen gik til Xen fra Flensborg.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader