Gå til hoved-indhold
Stakkels X 3/4 tonner fra Skive. Foto: John TrolleKort Nyt
Stakkels X 3/4 tonner fra Skive. Bemærk hvordan båden er smidt på vognen uden at justere støtterne. Foto: John Trolle

Forsømte bådvrag - ny fotokonkurrence på minbaad.dk

Det er på tide at pleje de gamle både på havnen. Send os billeder af forsømte både, så vi kan kåre "Årets Bådvrag 2010". John Trolle har sendt billedet af denne X- 3/4 tonner fra Skive.

Af Troels Lykke |

John Trolle, X-102 sejler fra Nappedam og Spækhugger-sejler Ricky Hansen, snakkede forleden om, hvor synd det er med alle de lækre sejlbåde, der står eller ligger i vandet som forladte lig.

De foreslår derfor en konkurrence på Minbaad.dk med titlen "Danmarks lækreste sejlbåds lig", en fotokonkurrence vi dog vælger at kalde for "Årets Bådvrag 2010".

"Vedrørende billedet, så gemmer der sig en X 3/4 tonner under sneen. Billedet er taget i februar på Skive havn. Bemærk hvordan båden er smidt på vognen uden at justere støtterne og fortøjningerne i stævnen hænger og dasker på jorden," siger Ricky Hansen fra Danmarks hurtigste Spækhugger nord for Århus.

Fortjener bedre skæbne

"Selvfølgelig er der mange meninger om, hvad der er en lækker sejlbåd, men jeg synes at en sejlmaskine som en X 3/4 tonner burde have en bedre skæbne," siger Ricky Hansen.

Vi håber flere vil sende billeder i den kommende tid af forsømte både, så vi kan kåre ejeren af båden, hvis vi kan finde ham.

Send billede til troels@minbaad.dk
Motor
content-loader
content-loader
content-loader