Gå til hoved-indhold
En del store både forventes at deltage i Big Boat Challenge, hvor Jesper Bank skal sejle med. Foto: Troels LykkeKapsejlads
En del store både forventes at deltage i Big Boat Challenge, hvor Jesper Bank skal sejle med. Foto: Troels Lykke

IRC-regel slår DH

Sådan ser det ud ved Big Boat Challenge 2010, der på 12 timer fik en del både ind efter tilmelding åbnede. Og det bliver med større både. Sponsorer står også i kø ved Kerteminde-stævnet. Se video med Farr 40-sejler Ebbe Elmer.

Af Troels Lykke |

Big Boat Challenge-stævneleder Gorm Larsen fortæller: 

Arrangørerne af Big Boat Challenge er overvældet af den store interesse for stævnet i Pinsen 2010

Invitationer til de 40 pladser blev udsendt den 21.januar kl 0:00 og allerede kl 12:00 eller mindre end 12 timer senere, er mere end halvdelen af pladserne tilmeldt med 23 deltagere !

Meget fornuftigt, har arrangørerne besluttet at reservere yderligere 10 pladser som tildeles i form af Wild Cards, til både der ikke optrådte på invitationslisten. Det maksimale antal deltagere vil være 50.

Vi er allerede nu overbevist om at det maksimale antal deltagere på i alt 50 både, vil være nået i løbet af meget kort tid, siger stævneleder Ole Gorm Larsen, Kerteminde Sejlklub.

Større både i år

De tilmeldte både adskiller sig fra stævnet i 2009. Bådene er større og der er flere spændende udenlandske ”Big Boats”. Både der ikke er set før i Danmark.

Med halvdelen af deltagerne på plads - efter blot 12 timer - kan vi konstatere at vort mål om et internationalt stævne er opfyldt. Blandt de hurtigt tilmeldte er der 3 svenske, 2 tyske og en Norsk båd.

Vi har fået mange henvendelser fra Nordeuropæiske storbådsteams og forventer en del tilmeldinger herfra de kommende dage.

37 procent vælger IRC

Det var med stor spænding at vi introducerede det første stævne i Danmark med mulighed for at vælge mellem handicapsystemerne DH eller IRC.

De første tilmeldinger viser at det var en rigtig beslutning. 37 % har tilkendegivet at de sejler efter IRC. 21% efter DH og de resterende 42% ønsker at udskyde beslutningen til 8 dage før stævnestart.

Big Boat Challenge” blev afholdt første gang i Pinsen 2009 som et invitationstævne.

Ud over de 5 planlagte sejladser i løbet af de to dage, vil der være en række sociale aktiviteter på land.

Tiden på land, er tiden der diefferentierer fra tiden på vandet. Her vil vi gerne servere yderligere oplevelser for deltagerne. De skal kunne networkes, snakkes hygges og arbejdes.

Det gør vi fra Kerteminde Gl. Havn hvor Nordre Havnekaj indrettes med en række faciliteter til Sejlerne.

Betydelig opbakning fra sponsorer

Både de sportslige og de sociale aktiviteter er gjort mulige på grund af en betydelig opbakning fra en lang række sponsorer der tidligt meldte sig i BBC’s sponsorteam.

Stævnet ligger i 2010 i weekenden før Fyn Cup i Bogense og 2 uger før weekenden med Classic Fyn Rundt fra Kerteminde.

Vi tror at mange af de deltagende både også vil deltage i enten den ene eller begge ”Fyn Rundt”, således at de kan få tre fantastiske weekender i de fynske farvande, skriver Kerteminde Sejlklub.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader